Forfatter: Birte Strandby

Roman om livet efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland og begyndelsen af 2. verdenskrig. Madelina er barnet, der beretter om sin familie, om sin elskede fars død, om moren der gifter sig igen og om tidens uro og forvirring, som hun ikke helt forstår.

Alice er femten år, da hendes far, Matt, bliver sendt til Irak som soldat. Hans beslutning om at tage afsted kommer som et chok for familien, hustruen Angie, Alice og hendes lillesøster, og den hyppige brevkorrespondance gør ikke savnet mindre.

Velfortalt roman om det der på overfladen ligner en enestående vej til toppen af podiet, men som på bagsiden viser sig at være et valg mellem de størst tænkelige ofre.

To kvinder, et komfur, det går ikke.

Han kategoriserer kvinder efter hvor hurtigt han kan score dem, og det tager ham fem sekunder at afgøre, at en kvinde har været godt gift, har en kandidatgrad i kunsthistorie og er god til at folde servietter. Til gengæld er han uforstående overfor det faktum, at hans kæreste har forladt ham, fordi han uafladeligt har affærer:

Der er en krimi og flere gåder i denne roman, men det er den farverige fortælling der går via det trygge hjem og det kriminelle miljø over afvænningsanstalten til hekse i Chile – og de vidunderlige personligheder især Mayas farmor med sin særegne tilgang til moral og medmenneskelighed, der gør romanen enestående.

Romanen giver en glimrende fremstilling af menneskelig magtesløshed og af, hvordan de ydre påvirkninger kan presse små mennesker ud over kanten.

Hver person fremstilles alene eller i de små møder med andre beboere. Først til sidst indblandes alle beboerne i bekæmpelsen af rotter i ejendommen, og i slutningen røbes også, hvem der er den lykkeligste i dette miljø, hvor ro, renlighed og regelmæssighed er dominerende faktorer.

Der var ligesom noget belgisk surrealisme over deres holdning, og det er naturligvis ikke rasende betryggende.

Romanen er i den lettere genre godt hjulpet på vej af fortællerens humoristiske betragtninger, men et af romanens temaer: Retten til at vælge selvmordet, er essentielt, og måske er det netop balancen mellem det meget lette og det eksistentielle, der gør romanen så gribende.