Den italienske oversætter og romanforfatter Vincenzo Latronico er født i Rom og vokset op i Milano. I 2009 bosatte han sig i Berlin, hvor størstedelen af ”Perfektioner” udspiller sig. Romanen er forfatterens fjerde, og den blev nomineret til den internationale Bookerpris i 2025. Der venter læseren en fabelagtig læseoplevelse, der med en rammende præcision blotlægger vor tids digitale selvbedrag. Du kan se frem til en både eksistentielt vedkommende og herligt udfordrende læseoplevelse. Vincenzo Latronico har læst filosofi ved universitetet i Milano, hvilket tydeligt gør sig gældende.
I bogens takkeord fortæller Vincenzo Latronico, at romanen er en hyldest til Georges Perecs roman ”Ting” fra 1965. Dén handler om et succesrigt ungt fransk par, der bliver slaver af efterkrigstidens materialisme. Da den nye tids forbrugerisme flytter fokus til statussymboler, kan parret ikke finde lykke eller mening.
I ”Perfektioner” er hovedkaraktererne det unge expatpar Anna og Tom, der er flyttet til Berlin. De håber på at indfri deres drømme om eventyr og faglig succes i den kreative digitale branche. Derved adskiller de sig ikke fra de mange andre yngre mennesker, der har fundet vej til metropolen. Læseren får ikke oplyst, hvorfra parret kommer. De taler altid engelsk ligesom deres omgangskreds.
Anna og Tom har bosat sig på den helt ”rigtige” måde med alle de rigtige designermøbler. Bid for bid dissekerer Vincenzo Latronico parrets lækre lille lejlighed, der udførligt og minutiøst er kurateret så de signalerer smag, stil og autenticitet. Selv lægger de flittigt billeder op på de sociale medier, der kan (be-)vise at de lever det trendy og eftertragtede storbyliv. Samtidig har de travlt med det hele! I den kreative klasse er der mange ferniseringer, events, cafébesøg og netværksarbejde. Flere og flere sider af tilværelsen må underlægges kontrol og kundskab, så de kan selektere alt det perfekte. Snart udvikler de for eksempel en passion for grønne planter, som gør sig godt på fotos. Deres madlavning får et markant kvalitetsløft, så de nu tilbereder raffinerede retter, der serveres på stilrent service. Med stor intensitet jagter de perfektionen på flere planer. Således må de blandt andet også agere som politisk bevidste forbrugere.
På overfladen fremstår parrets tilværelse både flot og attraktiv, men man opfanger hurtigt at det hele klinger hult. Den digitale iscenesættelse, livet med naturvin, hjemmekontor, hyppige rejser og galleribesøg kan i sagens natur ikke i sig selv bibringe dem glæde, indhold eller mening med livet. Det minder om et luftkastel. Frustrerede drager de efter nogle år videre til en ny storby, hvor det hele gentager sig. De to kosmopolitter står tilbage forkrampede, sært uforløste og frustrerede.
Vincenzo Latronico beskriver lavmælt og præcist, hvordan de digitale nomader fra generation Y sukker efter digital iscenesættelse. De stræber ihærdigt efter at fremstå harmoniske og vellykkede udadtil, men forholder sig meget mindre til deres indre følelesliv. Jeg spekulerer på, om deres tilværelse mest af alt er et projekt? ”Perfektioner” er tankevækkende læsning, der sender dig rundt i store dele af følelsesregisteret. Portrættet af millennium-generationen er trist og foruroligende læsning, men forfatteren formår alligevel at være så satirisk, at det også er vældig morsomt. Det er umuligt at læse romanen uden at blive ramt, selvom ”Perfektioner” sætter tingene på spidsen. I en tid hvor de sociale medier fylder så enormt, er det meget væsentligt at forholde sig til hvad, dét gør ved unge mennesker. I forhold til social kodning og sammenligningskultur er det svært at være upåvirket af den konstante strøm af andres – æstetiske – højdepunkter. På et større plan rejser romanen en stribe spørgsmål om blandt andet arbejdskraftens fri bevægelighed, problematikkerne ved udlejning via Airbnb, urban gentrificering, hjerneflugt, overforbrug, leveomkostningskrisen, voksende velstandskløft og fremmedgørelse. Anna og Tom stræber efter en hyperæstetisk perfektion i tråd med tidens digitale selviscenesættelse, hvorimod parret i forlægget ”Ting” higer efter materielle statusmarkører, altså netop ting.
”Perfektioner” er på blot 153 sider, men rummer alligevel stor substans og dybde. Der er tale om en samfundsdiagnostisk samtidsroman, hvor plottet viger pladsen for en skarp, sociologisk obduktion af moderne mennesker og deres digital selviscenesættelse. Romanen er let at læse og adskiller sig formmæssigt ved at være en rendyrket deskriptiv roman. Værket er derfor renset for dialoger. Du kommer heller ikke tæt på de to hovedkarakterer, fordi de er skabt som omvandrende arketyper. Forfatterens sprog fortjener stor ros ligesom oversætteren, Amalie Harder Hesel, der bevarer dets enkle musikalitet. Vincenzo Latronico formidler sine sociologiske observationer med præcision og en distance, der netop understreger hvordan det materielle synes at fylde mere end mennesker hos Anna og Tom. Resultatet er ikke alene super vellykket men også begavet, indsigtsfuldt og vedkommende. Efter endt læsning spørger jeg, hvorfor vi lægger så stor energi i vores egen selvfremstilling? Romanen ”Perfektioner” fortjener at blive læst af et kæmpemæssigt dansk publikum.
Perfektioner
Forfatter: Vincenzo Latronico
Oversætter: Amalie Harder Hesel
Forlag: TURBINE
156 sider, hæftet
Udgivelsesdato: Den 21. maj 2026
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
