Kategori: Romaner

Som andre nyere romaner, er der væsentlige eksistentielle spørgsmål oppe at vende, og en typisk midtvejskrise bliver beskuet fra alle vinkler. Til gengæld er romanen lang tid om at komme op i omdrejninger, der er mange beskrivelser, der ikke synes at have nogen væsentlig betydning for romanen, eksempelvis hovedpersonens kamp med en løs tast på tastaturet.

Romanen er sammensat af nutidshistorie og tilbageblik på en barndom med en brutal far, hans pædofile kammerat, en mor, der ikke har blik for barnet – og resten af familien der gladeligt lader Silja være lynafleder for farens vredesudbrud.

For hver halvtreds har jeg kun én, der ved, hvordan man slås.

Hendes mand, datteren og de to børnebørn er knuste, men sammen får familien udnyttet dagene. Det er en familie med stærke personligheder, og de evner at få det bedste frem i hinanden.

Roman om Klara der som 21-årig mister sin store kærlighed og faren til det barn, hun står for at skulle føde. Dødsfaldet er tilsyneladende en ulykke, men omstændighederne er mærkelige, og hun bliver rådet til hurtigst muligt at forlade Italien og rejse hjem til Danmark.

Hvad sker der, hvis vi sætter disse personer sammen – og så udsætter dem for dette? Og resultatet er – som i Brunstkalenderen – meget underholdende.

Trods mange historiske fixpunkter er handlingen fiktiv omend overbevisende, og vi følger det voksende pres på de grupper, der trods alt gør oprør mod Hitlers tiltagende magt, den urimelige lovgivning og den efterhånden hyppige anvendelse af vold, der ofte fører til mord på anderledes tænkende.

Skønt romanen indholdsmæssigt på enkelte steder nærmer sig Thomas Manns Døden i Venedig, trækker sproget og dets ugebladslignende tilbøjelighed til kun at servere færdigtyggede formuleringer for læseren i den modsatte retning, og der overlades intet til læserens egen fantasi.

Dernæst er der forholdet til den yngre elskerinde, som får Axler til at tro på endnu en bid ungdom. Hovedtemaet er erkendelse, og i Roths pen bliver det mere komisk end dystert.

I 70’erne havde kvinderne deres oprør. Et sådan har mændene aldrig haft, men nu har Maise Njor lagt stemme til og underholdende beskrevet det potentielle oprør i denne roman, der med fed, veltimet humor og barokke personligheder er årets hidtil bedste bud på humoristisk litteratur.