Aarhus is the thread that connects you and this unfortunate.
Fortælleren i Vigil er en død kvinde, Jill ‘Doll’ Blaine. Hun trøster døende og gør overgangen mellem liv og død lettere. Det har hun gjort 343 gange før. Hendes nye opgave er K.J. Boone en oliemagnat af den type, som den fossile industri kalder succesrig, mens resten af verden må leve med den række af økologiske katastrofer, hans aktiviteter har forårsaget.
I de døendes verden kæmper skyld, skam og moral. I sin vågen ved Boones dødsleje forstyrres Jill af spøgelser der dels er efter Boone for hans miljøødelæggelser og andre der forsvarer hans ageren der har skaffet arbejde til mange. Boone selv skammer sig ikke over klimaødelæggelserne, som han længe har været bevidst om, men alligevel har fortsat. Det er hans holdning, at alle nyder fordelene ved olieudvinding, opvarmning af huse, bilisme.
En afdød franskmand, angiveligt opfinderen af forbrændingsmotoren, vil have Boone til at erkende sine forbrydelser og indleder med at præsentere ham for tidligere udryddede fugle der kommer flyvende og lander på hans seng, uddøde på grund af hedebølger, skovbrande, forurening – følgerne af klimaforandringerne. Fuglene dør igen i Boones soveværelse. ‘Lost forever’. Det er en effektfuld scene der påvirker Jill, men Boone fortryder ikke. Nogensinde. ‘… there’d always be birds, birds bred like goddam rats.’
Hr. Bhuti er en anden repræsentant for den verden, Boone efterlader, et tørkeramt Indien: ‘It had not rained in over a year. …Graves could not be dug for the heat.’ Familien døde af tørst.
Jill der er død ung i 1976 opfatter sig selv om højerestående i de dødes hierarki, men mødet med Boone og hans arrogance – han kunne godt minde om Scrooge fra Et juleeventyr – får hende til at se nærmere på, hvilket menneske hun var. Hun opdager, at ham der var skyld i hendes død aldrig har skammet sig over det, og det går op for hende, at hverken hævngerrighed, smålighed eller vold er helt fremmed for hende. Det går hårdt ud over to døde forskere der i sin tid fik betaling fra Boone for at udgive artikler der benægtede de menneskeskabte klimaforandringer.
Romanens efterliv har en vis lighed med Dantes helvede, eller en indgang til det: Hr. Bhuti og hans tørstende familie kan stadigt ikke komme til drikke vand. Jill er trods sine erfaringer som ‘dødshjælper’ alligevel ikke en ideel dødsengel.
Vigil kunne godt ses som en bog om klimaforandringer og en påmindelse om, at livet er kort, evigheden er evig, og at hykleri fylder en del i hverdagen.
Sproget er formidabelt, dialogerne jævnt ondskabsfulde og hele det dystopiske efterliv er krydret med syret humor.
Vigil
George Saunders
174 sider
Random House
2026
Birte Strandby
