Kaptajnen hedder Ludwig von Kahlen, og han er udsendt af Rentekammeret for at opdyrke den jyske hede sydvest for Viborg. På Hald Hovedgård huserer landsommer Frederik de Schinkel, og han mener, at heden tilhører ham. Kaptajnen har også til opgave at sætte skel mellem kongens del og Schinkels, og så er bunden lagt for fjendskab. Den sadistiske Schinkel holder sig ikke tilbage for at bruge ufine metoder.
Kaptajnen bygger Kongenshus, og her kommer en lille taterpige og hendes far forbi en dag. Faren drager videre, men pigen bliver boende og får ansvaret for gasen og fårene. Kaptajnen har tidligere søgt en husbestyrinde i Viborg, men kvinderne lo ad ham. Senere dukker Ann Barbara op ved Kongenshus, flygtet fra Hald Hovedgård, og hun flytter ind i Kongenshus, først som husbestyrinde.
Kaptajnen arbejder metodisk med heden. Det er en langsommelig proces. Schinkel kommer på besøg med følge for at true Kaptajnen, og en dag da Kaptajnen er ud for at måle op, kommer Schinkel for at voldtage Ann Barbara. Det kalder på hævn.
Ludwig von Kahlen og Frederik de Schinkel har levet, men der findes meget lidt materiale om dem, og Ann Barbara og andre personer er opdigtede.
Der er ikke dybdegående portrætter af nogen. Både Kaptajnen, Ann-Barbare og Schinkel tegnes af deres handlinger, ligesom Kongenshus og livet der først og fremmest er beskrevet med fortællingen om de ting og den mad der findes, de to par kopper, brødet og drammen, og det der ikke findes det der kalder på nøjsomheden.
Kaptajnen og Ann Barbara begynder i 1754, og måske giver den kontante fremstilling af personerne og det hårde arbejde god mening i forhold til tilværelsens kampe dengang. Og det er let at forestille sig, at Schinkel er troværdig med sin utøjlede voldelighed og sine magtdemonstrationer, selvom han er egnens repræsentant i landstinget.
Kaptajnen og Ann Barbara
Ida Jessen
499 sider
Gyldendal
Udgivet: 2020
Birte Strandby
Anmeldelse i Information: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/10/ida-jessen-skrevet-sagtmodig-western-hedeopdyrkning-jylland
Anmeldelse Litteratursiden: https://litteratursiden.dk/anmeldelser/kaptajnen-og-ann-barbara