For første gang er antropologen David Grabers gennemgang af gæld (fra 2011) i mennesket historie oversat til Dansk.
Graeber indleder med at afvise den fortærskede fortælling om, at bytteøkonomi nogensinde skulle have været den primære metode til udveksling af goder. En del af forklaringen er så simpel som, at sammenfaldet mellem udbud og efterspørgsel i præindustrielle samfund har været meget begrænset. Derfor har gæld og eventuelt en art gældsbevis været en praktisk mellemregning i udvekslingen af goder. Det gør også gæld til en forløber for penge og ikke en konsekvens af penge. Graeber beskriver endda, hvordan vi mennesker ad flere omgange har benyttet os af virtuelle ’penge’ for eksempel karvestokke. Penge eller bøder har i tidligere tider været for at erkende en ubetalelig gæld som et menneskeliv, og ikke som egentlig betaling for den forvoldte skade.
En anden side af gæld er den gæld, der optræder i menneskelige relationer og kan være direkte usmagelig at betale. Graeber nævner anekdoten om en søn der af sin far bliver bedt om at betale det beløb, faren mener, at han må have kostet i løbet af sin opvækst for dermed at afslutte deres forhold.
I Gæld beskrives gæld rent moralsk, men også historisk fra de ældste kulturer i Mesopotamien og Kina over det middelalderlige Europa til lige omkring finanskrisen i 2008. Ydermere udforskes den ikke ukomplicerede relation mellem lån/åger og religion. Hvor nogle religioner (for eksempel kristendommen) har set ned på åger har andre (for eksempel. buddhismen) ladet templerne agere kreditorer, andre igen (for eksempel islam) har set mere skævt til markedet end til långiverne. I den sammenhæng har gæld også forårsaget voldsudøvelse. Eksempelvis var det i Europas middelalder ikke ukendt at starte en pogrom, hvis kreditor var jøde.
Gæld har igennem historien også forårsaget utallige krige, slaveri og til dels imperialisme, såsom conquistadorernes udnyttelse af især Sydamerika.
Graebers bog er en antropologisk gennemgang med stort A. Hans metode er overvejende kvalitativ med citater fra diverse historikere og religiøse tekster. Han skriver i sit efterord, at meningen var at historien om penge for ofte har været møntvæsenets historie, og ikke hvordan transaktioner historisk set har været en del af alle kulturer.
Det er interessant, men til tider tung læsning blandt andet fordi de antropologiske afstikkere ikke altid virker lige relevante. Alt i alt giver bogen et grundigt indblik i de finansielle systemers oprindelse, og selvom bogen ikke er helt ny, er den stadig relevant.
Gæld – de første 5000 år
David Graeber
736 sider
Først udgivet på Engelsk i 2011
Udgivet af OVO press og A Mock Book i 2026
Anmeldt af Freja Østergaard
