Sprækker

Med ”Sprækker” debuterer Jørgen Svenstrup som romanforfatter. Jørgen Svenstrup har en baggrund som mentaltræner og arbejder blandt andet med coaching, forandring og relationer. Især sidstnævnte erfaringer gør forfatteren brug af i forbindelse med romanen.  

Hovedpersonerne i ”Sprækker” er familiefaren Patric og hans to døtre Rosa, 16 år, og Clara, 12 år. De er bosiddende i Spanien, hvor de prøver at skabe sig en god hverdag efter de på en meget trist baggrund forlod Danmark to år tidligere. Fortidens åg tynger mere end øjet lige ser. 

Det står lynhurtigt klart for læseren, at Patric er en mærket mand og at begge døtre også kæmper med hver deres udfordringer. Gradvist afdækkes familiens tunge og triste baggrundshistorie alt imens de samtidig kæmper for at fungere i deres nye spanske virkelighed. Patric er blevet støttelærer på en specialskole, hvor skolelederen Antonio ved et tilfælde tilbød ham sit venskab. Tidligere underviste Patric på en lilleskole i Danmark. Men en hændelse med en elev blev bægeret der flød over og fik ham til at rejse. Patric har valgt, at hans skeletter i skabet skal forblive hemmelige. Det tynger ham. 

I Spanien modtager den fåmælte Clara undervisning for højtbegavede børn, og hun er under udredning for autisme. Hendes storesøster Rosa var allerede i Danmark på vej ud i store problemer grundet grænseløs adfærd. I Spanien forsætter hun ud af dét spor. Hun er både på kant med andre og med loven. De tre slås på hver deres måde med tilværelsen, men misser at være der for hinanden. Den manglende kommunikation skriger til himlen. Det samme gør den manglende professionelle hjælp. Hvad vil der mon ske, hvis deres problemer kulminerer? 

Handlingen fortælles skiftevis af Patric, der er jeg-fortæller og af en alvidende fortæller. Romanen er letlæselig og fænger hurtigt med et godt fortælletempo og en række overraskende tvists. Bogen kan være svær at lægge fra sig igen. Samtidig må jeg erkende, at den flere gange fremkaldte irritation, fordi der er flere ting, der stikker ud. Grundlæggende købte jeg ikke ind på den præmis, at folk i Spanien ikke vidste noget om familiens baggrund. Det virkede fx ikke videre plausibelt, at end ikke børnenes lærere var bekendt i forhold til børnenes mor. Plottet kom i min optik til at virke vel rigeligt konstrueret og søgt. Der var tendens til at forfatteren velvilligt greb ud efter virkemidler, der tilførte romanen ekstra dramatik. Det var på nippet til at føles teatralsk nu og da. Det ærgrede mig, da fortællingen i sin helhed havde fat i nogle væsentlige problematikker om sorg, smerte, relationer og konflikthåndtering. Forfatteren skildrer, hvor vanskeligt det kan være at nå hinanden efter et tab. 

Jørgen Svenstrup har utrolig meget på sinde. Ikke mindst i forhold til Patrics udvikling kan ”Sprækker” lede tankerne i retning mod en slags dannelsesroman. Patric er en mand med ”ondt i livet” som b.la. tyr til alkohol og agerer risikovilligt. Hans ældste datter spejler denne adfærd. Skønt han er lærer, er han sen til at reagere, da han har nok i egne udfordringer. Undervejs i romanen viser det sig, at der er mere end et lag af traume. ”Sprækker” rummer tillige en rørende og fin fortælling om en kærlighed, der har vanskelige betingelser. Det skildres nøgternt og ufiltreret, hvordan det er at date for Patric med den sårbarhed og smerte, han besidder. 

Handlingen udspiller sig i en fjern spansk bjerglandsby. Der er desuden enkelte tilbageblik til dengang familien boede i Danmark. Svigermoren fra Sverige er klarsynet. Flytningen til Spanien bidrager til en særlig atmosfære. De spanske kolleger og naboer virker imødekommende, venlige og hjælpsomme. Forskellen på skandinavisk og sydeuropæisk kultur springer mig i øjnene. Miljøbeskrivelserne fungerer ganske fint og persongalleriet er let at holde styr på. 

”Sprækker” er en underholdningsroman om at forsøge at komme videre, når livet har slået sprækker. Den er en påmindelse om, ikke at spænde ben for sig selv eller andre ved unødigt at bære på hemmeligheder. Den slags har det med at blive en klods om benet på folk. Det præger romanen, at det er en debutudgivelse. Forfatteren har i sin store iver skruet højt op for dramaet, og han kommer til at overgøre visse scener. Et eksempel er en ret alvorlig scene, der sluttes med at Patric hører sidste akkord i ”Tears in Heaven” med Eric Clapton. Det virker så svulstigt og patetisk. Det, der går forud, skildres tillige meget malende. Det kommer alt sammen til at virke teatralsk. Jeg ærgrer mig, da det er tydeligt, at forfatteren er god til at skrive. Der mangler en god redaktør, der kan hjælpe debutanten med detaljer og skære til. 

Alt i alt er ”Sprækker” en sælsom romanoplevelse. Jeg sidder splittet men håbefuld tilbage. Det er næsten overvældende, hvor meget forfatteren har fyldt i romanen. Intentionerne er lutter positive, men mindre kunne gøre det. 

Til slut bemærkes, at bogen lider af en svag indbinding. Den er desværre gået i rygbrud efter min læsning. 

Sprækker

Forfatter: Jørgen Svenstrup

Forlag: Forlaget Katapult

402 sider, hæftet med softcover   

Udgivelsesdato: Den 28. maj 2026

Anmelder: Nønne Lønne Votborg