Palæet er en lille kort roman om et hus og det liv der leves i huset.
I huset – palæet – bor Cleo og Carl. Hun har trukket sig tilbage fra verden, men sender sin kunst og sit håndværk ud. Omsorgsfulde Carl sørger for indkøb, ærinder og madlavning der tydeligvis er noget særligt, og livet er dybt harmonisk med Carls musik og Cleos håndværk.
Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af husets omgivelser eller værelser. Om badeværelset står der blandt andet:
En meget talende kurvestol har været på vej ud herfra flere gange, men eftersom der følger mange grin med i kølvandet af knirkeriet, har den reddet skindet indtil videre.
Harmonien brydes sommetider, som da Carl får en tatovering på armen. Cleo har vænnet sig til den, men hendes svigermor insisterer på at blive kørt hjem på varme dage, når Carl rullede ærmerne op.
Der er flere ting i tilværelsen der alligevel ikke emmer af harmoni. Cleo lever med en betydelig skyldfølelse. Da det viser sig, at hendes skyldfølelse måske er overflødig, ændrer livet retning for alle implicerede. Der er også nogle statister der kan påvirke portrættet af Carl og Cleo, og en helt speciel kvinde der kommer på besøg en gang om måneden.
Palæet er en stilfærdig og omfattende fortælling om liv, forventninger, skuffelser, og trods de mange afsløringer, er der mængder af gåder der ikke løses.
Palæet minder i princippet om filmen Affektionsværdi (2026) der også har et hus – et hjem – som det centrale omdrejningspunkt. Palæet rummer flere tragedier, men er lige så centralt i fortællingen.
Fortællestemmen er venlig, munter og småborgerligt engageret i omgivelserne. Eller også er den ironisk.
Spændende, engagerende læseoplevelse
Palæet
Marlene Isabel Sirazi
117 sider
Brændpunkt
Udgivet: 17.06.2026
Birte Strandby
