En anerkendt historiker og forfatter skriver i en ny bog, at dersom et slag for 1000 år siden havde fået et andet udfald, var det tvivlsomt om Danmark overhovedet var blevet til noget. Man skal være 120 procent uinteresseret i sit fædrelands historie, hvis man ikke straks går i gang med at få rede på, hvad lige det handler om.

Historikeren er Anders Lundt Hansen, som i en ny bog kaster et lys over Knud Den Stores regeringstid. Med slaget ved Helgeå i Skåne i sensommeren 1026 som omdrejningspunkt .

Først skal læseren igennem mange interessante sider, der trods usikre og måske direkte løgnagtige kilder, giver et flot indblik i forholdene i begyndelsen af 1000-tallet. Lundt Hansen tager ingen chancer og forstår at vægte de forskellige beretninger op mod hinanden – veje dem – og give det mest sandsynlige videre.

Knud var ud af det, som Lundt Hansen kalder Jellingdynastiet. De skabte Danmark – med vold og undertrykkelse. Målet og midlet var magt – penge og våben i hænderne på herskerne.

Kongerne så kirken som en medspiller. Der var skabt et særligt forhold mellem konge og Gud, og derfor kunne enhver ikke erklære sig som konkurrent til regenten. Der var nok i forvejen som prøvede – at rane magten til sig.

Den ene stormand kunne i dag kæmpe side om side med kongen – for den næste dag at vende sig imod den samme konge. Slægten betød alt for familierne og døtre blev flittigt brugt til at indgå ægteskaber med sønner af andre slægten. Ene og alene for at opnå politiske mål.

Knud drog på plyndringstogt i England, hvor den siddende konge Ædelred efterhånden mistede mere og mere autoritet. Knud kunne efter mange blodige slag erklære sig Konge af England. Knud var ret beset en engelsk konge, der overtog Danmark, skriver Lundt Hansen.

Kong Knud var ikke i Danmark mange gange, men i sensommeren 1026 dukkede han op med en større flåde. Der var optræk til, at norske Olav og svenske Amund ville trænge ind i landet via Helgeå. Det kom til kamp, og udfaldet er der modstridende oplysninger om. Lundt Hansen slår fast, at Knud vandt – men ikke stort og overbevisende.

Havde det modsatte været tilfældet, ville Danmark have fået et andet indhold: ikke et centraliseret kongedømme, men et løst forbund af halfyrster, der støttede et løst forbund af forskellige overkonge. Lundt Hansen henviser her til forskellige forhold og modforhold mellem diverse stormænds slægter.

Eller, som Lundt Hansen skriver …”når vi nu er i gang med spekulationerne – kan det også tænkes, at et af vendernes fyrstedynastier uden presset nordfra kunne have påkaldt sig slægtskab med Jellingdynastiet og underlagt sig Fyn og Jylland med det resultat, at der var kommet et vendisk kongerige fra Lübeck til Aarhus”.

Knud overlevede Helgeå og derefter fortsatte han og efterfølgerne med at øge topstyringen af Danmark.

I november 1035 døde herskeren over England, Danmark og Norge. Knud den Store blev 40 år. Han hviler i kirken i Winchester som en i rækken af gamle – engelske – konger.

Anders Lundt Hansen er blandt andet forfatter til Vilhelm Erobreren – Da Norden mistede England og Kong Haralds ringborge- en rejse gennem Danmark år 984.

1026

Knud den Store og slaget om Danmark

Forfatter Anders Lundt Hansen

267 sider, udkom 20 august 2026

Lindhardt og Ringhof

Anmelder Bjarne Gregersen