Fortællingen om Johanne og hendes formødre
Johanne er hovedperson i denne roman om en familie med pinlige, mørke hemmeligheder.
Hun bor med sine forældre i en toværelses lejlighed. Det er ren luksus at besøge mormor på Peter Bangs Vej. Der er maden bedre, og der er ingen skældud. Mormor og Johanne taler meget og fortroligt, men der er hemmeligheder, som Johanne ikke får fortalt, heller ikke da hun bliver ældre.
Samværet med mormor er en helle i hverdagen, en pause fra mobbende drenge og trængte forældre. Og mormor er også sådan en der kan sige, at Johanne må lære at slå fra sig. Det gør hun så – eftertrykkeligt.
Johanne opdager, at hun ved nogle brutale, nærmest selvdestruktive manøvrer kan drømme sig tilbage i tiden og møde sine formødre og de tunge liv de har levet og derved lære om familiens hemmeligheder. Den kvindelige del af af hendes slægt er hårdtarbejdende og pligttro, og det har de også brug for, for fattigdom og alkoholisme synes at være en del af familien.
Oldemor Karoline er en af de kvinder, Johanne møder. Karoline er født i 1875 og kæmper med og for sin familie. Der er ikke meget hjælp at hente, men med afpresning af dem der har mere magt end en selv kan man komme et stykke vej.
I romanen veksles der mellem Johannes nutid og gensynet med formødrene begyndende med Karna der levede kort fra 1761 til 1779 og fødte en datter der førte slægten videre.
For Johanne handler det om at finde sine rødder. For en del af hendes kvindelige slægtninge handler det mere om at stritte imod offerrollen uanset prisen.
Trods kvindernes energiske modstand mod det der ligner skæbne er Johannes arv samlet en trist fortælling med megen brutalitet og meget lidt glæde. For Johanne er fortællingen vigtig. Måske er det romanens hensigt at gøre de omtalte kvindeskikkelser lige så vigtige for læseren, og måske ved vi for lidt om, hvem der bærer de tungeste læs gennem historien.
Johannes arv
Chanet Deleuran
373 sider
Apocalypso
Udgivet: 2025
Birte Strandby
