Beretningen om, hvordan opium fandt vej til Kina. Det er ikke en smigrende fortælling for Det britiske Imperium. 

Det engelske East India Company grundlægger store fabrikker i Ghazipur i Indien i 1781 og i 1820. Fabrikkerne var næsten som militære anlæg med høje mure. Mere end 10 % af byens 40.000 indbyggere arbejdede på opiumsfabrikkerne. Og det er ikke kun indbyggerne der nyder godt af produktionen. Aberne i de høje træer ved fabrikken er angiveligt de roligste og mest tilfredse aber i hele Hindustan, og fiskene i den nærliggende flod er lette at fange, fordi de er kronisk døsige.

Englænderne solgte store mængder opium til kineserne, og op til 40 millioner kinesere, det vil sige ca. 10 % af den kinesiske befolkning var afhængige af opium. Nogle kilder antyder, at tallene var langt større. Det førte senere til opiumskrigene og en række kontrakter mellem England og Kina, som kineserne i øvrigt fandt ydmygende.

Det kniber generelt for kolonimagterne at se det problematiske i 40 millioner opiumsafhængige kinesere. Det var den almindelige opfattelse i Europa, at englænderne simpelthen udbød et efterspurgt produkt, der angiveligt allerede fandtes i Kina helt uafhængigt af vestlig kolonialisme. Der er i bogen fyldige diskussioner af, hvordan både Indien, Kina og England ser på opiumshandlen. Det er omtrent så beskæmmende som USAs forhold til slaver i ‘Land of the Free’, og det er forbløffende, hvor meget hykleri der afsløres, efterhånden som vores fælles historie bliver nærmere undersøgt.

Behandlingen af opium foregår også næsten som slavearbejde. Arbejderne tramper på opiumskapslerne op til ti timer i træk. Dampene var så tunge, at de blev sløve og søvnige. Manglen på maskineri var så tydelig, at Kipling der besøgte fabrikken spurgte, om man dog ikke havde opfundet en mekanisk måde at gøre tingene på, hvortil svaret var, at det krævede manuelt arbejde fordi ‘all the Celestials of the Middle Kingdom shall not be able to disprove that it weights two seers one and three-quarter chittacks…’

Opium var udbredt i de europæiske kolonier. Thailand og Japan var hurtigt ude med importforbud. Vietnam prøvede noget lignende, men engelske og franske krigsskibe sørgede for, at opiumsskibene kunne sejle frit, ligesom opiumssmuglere ikke kunne dømmes efter lokale love.

Smoke and Ashes er grundig og informativ, omend budskabet er noget trist. 

‘Nothing but the extraordinary corruption of the Chinese authorities can account for the recent vast increase of a trade prohibited by the laws; this increase is one among many proofs of the difficulty of putting in force, regulations at variance with popular habits and tastes.’ (Charles Dickens om opium)

Smoke and Ashes

Opium’s hidden histories

Amitav Ghosh

397 sider

John Murray Press

Udgivet: 2024

Birte Strandby