En beretning om kolonisterne i Grønland 1728-1731

Hændelser 1728 til 1731 i Grønland har givet anledning til mange gengivelser i form af romaner, teaterstykker og en tv-serie. Bizarre begivenheder i den dansk-norsk koloni  indeholdt mange muligheder for at dramatisere.

Nu har akademikerne Emil Andersen, Rasmus Voss og Christian Sune Pedersen skrevet en fyldig bog om Frederik 4’s bestræbelser på at anlægge en egentlig koloni med vægt på handel – og som middel til i videst muligt omfang at holde hollænderne og andre stangen i disses bestræbelser på at handle med grønlænderne.

Det skete efter, at Hans Egedes koloni fra 1721 på Håbets Ø var ved at gå fallit. Den var holdt oppe af købmænd i Bergen og havde til hovedformål at kristne grønlænderne. Nu ville købmændene ikke mere.

Det vakte kolossal opsigt i datiden, da kongen løslod en flok mænd og kvinder, der var tvangsarbejdere. De blev gift og sendt til Grønland, hvor det var håbet, at de ville befolke kolonien med deres afkom. Sammen med straffefangerne drog soldater, håndværkere og embedsfolk mod nord.

I alt 120 ankommer til Hans Egede koloni – og arbejdet med at opbygge en bedre by i det, der nu er Nuuk (dengang Godthåb) går i gang. I gang og i gang. Straks begynder alle de vanskeligheder, som præger opbygningen af denne og senere en anden på Nipisat øen i Ikertooq fjorden. Forholdene under bygningen af huse er urimelige hårde. Kulde og sult præger hverdagen.

Sygdom hærger. Skørbug er udbredt og en af hovedårsagerne til, at en tredjedel af de 120 ikke overlever.

Guvernør Claus Enevoldsen Paars og kaptajn Landorph strides uafladeligt om magten i kolonien. Et mytteri lurer i baggrunden. Så vidt kommer det ikke, men der vokser en voldsom vrede frem blandt soldaterne. Indbyrdes strides de forskellige grupper også. Korporligheder er udbredte.

Forfatterne har skrevet bog med den holdning, at de vil se forholdene som 1700-tals mennesket opfattede tingene. Men det er det øvre lag i kolonien, som  har efterladt sig  kildematerialet, der flot bruges af de tre forfattere. Kvinder, soldater, straffefanger, håndværkere, og grønlændere var ikke skrivende. Alligevel har forfatterne gjort sig umage med også at forstå disses bevæggrunde.

Når ordet “liderlig” i 1700-tallet  blev brugt om en person, så var denne doven, fordrukken, voldsparat eller usædelig. Og sådanne personer befolker kongens nye koloni.

Andersen, Voss og Pedersen leverer en bog, der er fuld af mærkværdigheder og af detaljer,  som giver et yderst levende billede af forholdene i hans majestæts mislykkede forsøg på at befolke og drive handel i Grønland.

Efter 1731 gik handlen på Grønland over til private hænder. I 1766 blev det statslige handelsselskab Den Kongelige Grønlandske Handel stiftet.

Den allerliderligste skare

En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731

Forfattere Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen

Illustreret af Nuka Konrad Godtfredsen

429 sider

Udkom 20. marts 2025

Gyldendal

Anmeldt af Bjarne Gregersen