I cafeteriet kommer Naomi til at tage en andens frakke. Hun når lige at løbe tilbage, fange Laura og bytte frakke med hende. Mødet gør indtryk på begge kvinder, og de støder ofte på hinanden i den efterfølgende tid. Det ender med, at Laura flytter ind hos Naomi. Laura fortæller ikke noget om sin baggrund og sit tidligere liv, men langsomt begynder hun at efterligne Naomi, farve sit hår i samme farve, gøre de samme bevægelser. Efterhånden kommer Laura til at ligne Naomi mere og mere, Laura er bare blegere, og på et tidspunkt siger Laura, at hun er ved at forsvinde.
Udover Naomi og Laura følger vi en jeg-fortæller, en kvinde. Hun transskriberer for en ghostwriter. En gang om ugen henter hun bånd indtalt af kvinder. Hun lytter til båndene hjemme, hvorefter ghostwriteren laver en bog på baggrund af hendes nedskrevne tekster. Et enkelt bånd indeholder kun to sætninger: ‘Jeg har set dig. Har du set mig?’. Lige den giver hun ikke videre til ghostwriteren.
Hele fortællingen foregår i en større by med cafeer, stormagasin og bybusser. Naomi har venner, ghostwriterassistenten har sommetider ghostwriteren, men Laura husker dårligt sin fortid og har kun Naomi, og kun så længe, som det tager at komme til at ligne hende.
Romanen rummer spejlinger mellem ghostwriterens assistent og Laura, den ene er ved at forsvinde, den anden træder tydeligere frem. Der er noget Hitchcock over romanen, ikke så subtilt, men alligevel overraskende, da der gennem lang tid bygges op til den store afsløring.
Body double
hanna Johansson
oversat af helga marie jansson
215 sider
alhambra
Udgivet:
