Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er et familiespil med spørgsmålskort: Small Talk – Big Questions. Bagsiden er et puslespil med filmplakaten fra ‘Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor’.
Der er forskellige illustrationer på alle kortene – af Mumbo Jumbo og hans venner, og bagsiderne er brikker i et puslespil.
Spørgsmålene spænder fra det følelsesmæssige, over holdninger til det eksistentialistiske og alt ind i mellem:
Der er de helt enkle og lette spørgsmål:
Hvad kan du godt lide at spise? Kan du bedst lide sommer eller vinter?
Der er spørgsmål der skal tænkes lidt over:
Hvad ville du gøre, hvis du blev kæmpestor? Hvad gør dig glad?
Og så er der nogle spørgsmål der kan være ganske vanskelige at besvare afhængig af, hvem man er:
Hvis du kunne bygge hvad som helst, hvad ville du så bygge?
Der er også et spørgsmål der kan besvares med ja eller nej, men så kan man jo spørge uddybende.
Tror du på magi?
Der er nok at gå efter, og kortene vil give mulighed for gode samtaler med måske især de fem – seksårige der ofte har let ved at forholde sig til abstrakte spørgsmål. Men både mindre og større børn kan involveres.
Når man har svaret på et spørgsmål, eller diskuteret det, kan man lægge det med bagsiden opad. Så vil det blive muligt at skabe et stort billede af Mumbo Jumbo.
Det er et lille indbydende spil der er let at gå til og sjovt at spille med mindre børn.
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor
Jakob Martin Strid
Small Talk – Big Questions – samtalekort