Min mor sagde, at jeg var blevet homoseksuel, fordi jeg som barn havde set mænd kysse hinanden i Spanien. (Andrej)

Om kærlighed og håb i dagens Rusland – Andrei er fortælleren, og læseren er ikke i tvivl om, at det er en lille bid håbløst verdenshistorie, vi får fortalt her.

Andrej og Matjev er studerende i trange kår, og de er kærester i en dyster russisk virkelighed umiddelbart før invasionen af Ukraine. 

De forsøger at flygte fra Toljatti, deres deprimerende hjemby, i håb om at undslippe deres familier og finde noget bedre i det vestlige Rusland. Unge, homoseksuelle og fattige forsøger de at overleve, mens de drømmer om Californien.

Andrej har kun sin mor der skiftevis fortæller ham, at han er hendes et og alt, og dernæst bebrejder ham, at han ikke gør, hvad hun siger – og basalt også bebrejder ham, at han er homoseksuel. Matjevs far har endnu større vanskeligheder med sin søns seksualitet.

Politisk holder de lav profil, og trods de mange fantasier om alt andet end kommunismens herlighed, lykkes det dem at gå under radaren i Moskva og Skt. Petersborg.

Teksten er især bygget op på deres hurtige, fantastiske dialoger, sms-udvekslinger, de digte Andrej skriver og Matjevs historier om Beavis og Butthead der drømmer at få et greencard og flyve til Los Angeles.

Det er en stilfærdig, dramatisk fortælling om at være ung og homoseksuel i Putins homofobiske Rusland. Om at være forelsket, mens virkeligheden truer. Det er også et lille billede af verden og Rusland i dag

Bare der ikke bliver krig. Men det var, tænkte jeg, altsammen bare pjat – vi gik jo imod bedre tider.

Springfield

Sergej Davydov

Oversat af Lotte Jansen

165 sider

Forlaget Silkefyret

Udgivet: 2026

Birte Strandby