Det danske officerskorps fandt det kujonagtigt, skamfuldt og en plet på deres ære, at kongen og regeringen hurtigt gav ordre til at stoppe modstanden, da tyske tropper væltede ind over den danske grænse og hoppede i land i flere havne den 9. april 1940.
Historikeren Jacob Vrist Nielsen (født 1980) er forfatter til en ny bog om danske officerer i Sverige under anden verdenskrig. Han tilhører en ny generation af historikere, der ser mere nauceret på besættelsestidens historie end forgængerne egentlig gjorde. Og det er sandt for dyden befriende.
De fleste har nok opfattelsen af, at Sverige broderligt hjalp os igennem de fem forbandede år ved blandt andet at tage imod flygtninge. Jo,jo. Men de første tre år var det under skrappe forhold danskerne blev interneret. Den flygtende norske kong Haakon og følge blev nægtet adgang til Sverige og måtte flygte til London. Den svenske regering var hundeangst for at tirre Hitler, så han kunne finde på også at overfalde Sverige. Først da det så ud til, at tyskerne ville tabe, blev forholdene bedret.
Bogen fortæller om danske officerer, der flygtede over Øresund for at etablere efterretningstjenester. Hvordan svenskerne overvågede dem – og om officerers og modstandsfolks bekæmpelse af hinanden.
Der er eksempler på danske efterretningsfolk, der udstyrer sig med komiske og let opsporlige kodeord. Det kommer blandt andre en dansk prins til at mærke.
Det er også en fortælling om, at de danske generaler frygtede et kommunisrisk kup efter befrielsen. Vi læser, at folkene i den danske brigade keder sig og dirrer af længsel efter at komme til at kæmpe. Men da de endelig sættes i land i Helsingør Havn 5. og 6. maj kommer de til et land, der er befriet. Af andre.
I kapitlet Historien om Historien afslører Jacob Vrist Nielsen, at officererne efter krigen fik hæderkronede historikere til at skrive historien om besættelsen, der gav samme officerer en større og mere ærefuld plads i modstanden mod besættelsesmagten.
Senere er der kommet mere retvisende historiske værker om de fem onde år. Således er modstandsbevægelsens betydning blevet udfordret. Det samme er synspunktet om et forenet dansk folks kamp mod besættelsesmagten.
Jakob Vrist Nielsen må dog konstatere, at “de meget skarptskårne sort-hvide fortællinger om de danske efterretningsofficerer lever stadig”.
Han henviser til Trine Engholms Michelsens to biografier: “Storfyrstinden, Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae” fra 2021 og “Krigens Mørkeste time” om eftetretningsmanden Svend Truelsen fra 2025.
I biografien Storfyrstinden overtager forfatteren Graaes selvopfattelse, og den overbevisning at det var hende, der fik samarbejdspolitikken til at bryde sammen.
Jutta Graae var ifølge Jakob Vrist Nielsen ikke ukendt, da hun er omtalt i flere værker om de fem år.
Om Truelsen skrives der i bogen , at han blandt andet blev mødt med hård tavshed efter krigen. Selv om han ifølge bogens forfatter havde stor betydning for efterretningerne under krigen.
Jakob Vrist Nielsen er ikke ude på at nedtone de to personers betydning og skriver:
“At skrive historie handler ikke om at hædre, men om at forstå. Mod, opofrelse, og handlekraft skal ikke fornægtes, men sættes i kontekst. Når komplekse mennesker reduceres til helte eller skurke, forsvinder det interessante: konflikten, usikkerheden, tilfældighedrne og de svære valg. Historien mister sin dybde, og vi efterlades med en fortælling, der er mere bekvem end korrekt.”
Jakob Vrist Nielsen har kastet et klart lys over et væsentligt hjørne af historien om de fem forbandede år.
Ære, skam og spionage
Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig
Forfatter Jacob Vrist Nielsen
297 sider (med noter og literaturliste) ill.
Udkom 12 november 2026
Gads Forlag
Anmelder Bjarne Gregersen
