Som vanligt indleder Caplin med et lille chok. Vores heltinde, Mina, forbereder det perfekte selskab. Alt er på plads, hun har tryllet i køkkenet, og kulminationen på den gennemførte middag skal være hendes frieri til Simon, som hun har kendt i et år. Et år med den samme kæreste er en rekord for hende, og hun er helt sikker på, at han er manden i hendes liv. At Simon så ikke er helt så sikker og måske nærmest lidt ubehageligt overrasket over den lille pakke, han finder i piñataen, kommer noget bag på Mina.
Oven i købet er der en af gæsterne der filmer frieriet og – fejlagtigt? – lægger det ud på sociale medier. Mina tager en rask beslutning for at komme væk fra den pinlige og overvældende opmærksomhed. Hun tager ned til sin gudmors alpehytte i Schweiz. På turen møder hun en voldsomt tiltrækkende ung mand, og så er vi tilbage på sporet.
Den tiltrækkende unge mand ligner Mina, hvad angår ideer og spontanitet, og sådan en mand kan man jo ikke planlægge sin fremtid med, synes Mina, selvom det for læseren er indlysende, at de to er skabt for hinanden.
Mina forsøger at styre sin interesse i andre retninger, samtidigt med at hun lærer at stå på ski og hjælper med at udvikle sin gudmors køkken.
Den lille alpehytte i Schweiz scorer højt på feel good, men tillader også sin heltinde at afvige fra model-heltinden og have både mindre skønhedsfejl (bred bagdel) og begå fejltagelser, så der er endnu mere feel good end i standardromancen.
Den lille alpehytte i Schweiz
Julie Caplin
Oversat af
406 sider
Turbulenz
Udgivet: 15.10.2026
Birte Strandby
