Men engang imellem er jeg på størrelse med en tommeltot. Og andre dage er jeg Lyngby Storcenter. (Karin Heurlin)
Om den hektiske tilværelse i en fynsk provinsby
Charlotte er jeg-fortæller – og en særlig af slagsen. Umiddelbart er hun ordentlig, småborgerlig, evigt intolerant i sine bestræbelser på at påberåbe sig et tolerant syn på verden, og så gør hun alt det, omgivelserne forventer af hende og lidt til.
Romanen begynder med, at hun henter sin ægtefælle, Peter, hjem efter hans tre måneders af-alkoholiserings-ophold. Han er spagfærdig, Charlotte er ikke. Hun taler åbent om hans problem, og hun taler med mange. Peter beslutter sig for at opsige sit job som mekaniker. Det er en af de meget få beslutninger, han tager, og Charlotte forsøger at få ham til at søge andre jobs, men hun trænger ikke igennem. Peter synes, at de skal tale ‘rigtigt’ sammen, Charlotte mener, at det har de gjort.
Hendes hverdag er under forandring, og hun synes selv, at hun tackler det fint. Naboen – tøjmanden fra romanen ‘Bag brystlommen’ – har fundet en ny veninde. Det er lidt hårdt for Charlotte, men hun insisterer på at hjælpe og støtte, hvor hun kan, uanset om hendes hjælp bliver modtaget i den ånd den gives.
Charlotte og Peters datter, Maria, møder drømmefyren. Succesrig, velhavende, generøs. Peter er ikke tryg ved ham, men det er jo heller ikke ham der skal være tryg ved drømmefyren.
De får også en ny hund, og Charlotte begynder til hundetræning. Det bliver en omvæltende oplevelse – og måske er hundetræneren et bedre match for Charlotte:
… og han plejer ellers ikke at være en hurtig-drikker. Eller en drikker i det hele taget. Det er sjældent, han når op på syv genstande om ugen. Faktisk tæller jeg ikke engang.
Efter alt hvad jeg har gjort er en omfattende og til tider umenneskeligt brutal udviklingsrejse for Charlotte. Som læser fanger man hurtigt mislyden i Charlottes mange kommentarer til sin omverden, men ikke helt hvor problemerne er.
Jeg blev også mere rolig, da jeg opdagede, at blodet på marmorpladen i køkkenet bare kom fra hans næse. Næseblod er trods alt mere udramatisk end så meget andet.
Man kan finde visse ligheder med Tove Ditlevsens novelle ‘Appelsiner’ og børnebogen ‘Mig og Glistrup’ – med de ikke helt troværdige fortællere, men humoren hos Heurlin tager noget af brodden, og det samme gør Larsen, Charlottes chef, med den helt fantastiske og ret underspillede indsigt i medmennesker. Heurlin ved noget om mennesker og formidler det på en betagende måde.
I serien finder man også romanen ‘Slået hjem‘ der har Charlottes veninde Luna i hovedrollen.
Efter alt hvad jeg har gjort
Karin Heurlin
393 sider
Grønningen 1
Udgivet: 24.03.2026
Birte Strandby
