Selvstændig fortsættelse af ’Sådan en ræven har skidt’
Edith er blevet skilt, hendes mand har giftet sig med hendes lillesøster, og Edith flytter til Nordjylland med sine tre børn.
Familierelationerne er ret dårlige, og Edith står alene. Hun møder sympati hos nogle naboer og det modsatte hos andre. En nabo der ikke bryder sig om larmende børn låser hendes yngste søn ind i garagen, og Edith trækker naboen i retten. Hun begynder på sygehjælperuddannelsen og klarer sig fint, uagtet hun ikke for opbakning fra nogen.
På det første plejehjem Edith er i praktik, kommer hun i problemer med kollegerne, fordi hun generelt respekterer plejehjemsbeboerne mere, end kollegerne. Plejehjemslederen fortæller hende, at hun ikke skal stille spørgsmålstegn ved kollegernes behandling af plejehjemsbeboerne.
Edith har venner, men møder også modstand mange steder. hos kommunen, hos sin familie, hos eksmandens familie.
Der er også mænd i Ediths liv, men selv om der lægges op til varige forhold, så er mændene tit for egoistiske og kommer i karambolage med Ediths selvstændighed, og måske er Ediths reaktioner en begyndende protest mod patriarkatet. Edith kan godt selv finde ud af at arrangere sit liv, og hun reagerer kraftigt, når andre forsøger at diktere, hvad hun skal gøre.
Romanen begynder i 1970, da Edith er nyskilt, og vi følger hende frem til 1990. I alle årene kæmper Edith en stadig kamp for sig selv og sine børn, og ind i mellem kæmper hun også med alkohol og mindreværdskomplekser. At være enlig forældre i halvfjerdserne var ikke en dans på roser. Deri giver romanen et fint indblik.
Som en havmåge
Jette Dige Rokos
227 sider
mellemgaard
Udgivet: 18.08.2026
Birte Strandby
