Hvor du går, følger jeg

Det svenske rigsdagsmedlem Lina Nordquist debuterer som skønlitterær forfatter med ”Hvor du går, følger jeg”. Lina Nordquist er lektor i fysiologi og diabetesforsker. Debutromanen foregår i Hälsingland i det nordlige Sverige, hvor hun er vokset op. Der er tale om en historisk og socialrealistisk skildring af livet i de store barske skove, hvor det er ufrugtbart og øde. 

Bogen foregår i to forskellige fortællespor, hvor vi henholdsvis følger Unni og Kåra, der er i familie med hinanden. Handlingen udspilles dels i slutningen af det 19. århundrede. Dengang flyttede Unni sammen med sin ægtefælle Armod og sønnen Roar fra Norge til Sverige for at finde et nyt hjem. Unni var på flugt fra det etablerede samfund og kirken, som hun har gjort vred. Hendes elskede Armod støtter hende og de kommer til Hälsingland, hvor der er umenneskeligt barsk at være. Udover eksklusion, tørke, sult og tab, må Unni b.la. også kæmpe mod den grumme udlejer, skovbonden, der overskrider alle grænser. 

Det andet spor, hvor vi følger Kåra, er henlagt til 70 år senere. Stedet er det samme. Disse kapitler er skrevet i nutid med flashbacks. Kåra har giftet sig med den enfoldige Dag, Unnis eneste barnebarn. Gennem mange år har Kåra boet sammen med sine svigerforældre. Nu er Kåras svigerfar, Roar, død, og hun skal hjælpe sin svigermor, Bricken, med dødsfaldet. Kåra bærer på mange hemmeligheder, som vi lærer mere og mere om i løbet af læsningen. Hun har knyttet forbudte bånd. Læseren mærker snart, at Kåra er stærkt nervøs. Hun kæmper med angstanfald og er afhængig af beroligende tabletter. Det var altid Kåras drøm at få et almindeligt liv fri fra snærende bånd og krav, men hendes sårbare psyke forhindrede det. Ægtefællen Dag var svag. Da Kåra blev mor til Bo blev endnu et pres føjet til livet. Men én mand kunne tilbyde en ventil og dæmpe hende uro. Kåra indledte et skamfuldt og forbudt forhold.

Lina Nordquists debutroman er en lavmælt, men voldsom fortælling om hemmeligheder, fortielser, tab, smerte, skam og opofrelser for familiens skyld. Det er en beretning om at overleve i den dybeste fattigdom og leve helt ude på kanten, hvor sulten i bogstavelig forstand knurrer. Det er også en beretning om at være i selskab med en sårbar og skrøbelig psyke, der konstant truer med at vælte tilværelsen. Samtidig skildrer forfatteren nogle interessante og komplekse familiedynamikker. Personligt bliver jeg mest grebet af Unnis fortællespor. 

”Hvor du går, følger jeg” er et stærkt psykologisk drama om kamp, krise og overlevelse, skildret gennem to kvindeskikkelser fra hver tid. Fælles for begge kvinder er grundpræmissen: En natur, der giver og tager.

Det er tydeligt at Lina Nordquist har utrolig meget på hjertet. Hun vil gerne inkorporere mange væsentlige tematikker i sit værk. Derved risikerer hun at give sit værk dødvægt. Tillige synes der at være en mindre ubalance mellem de to spor, der ikke helt har samme intensitet og troværdighed. 

Som forfatter har Lina Nordquist en fortrinlig sans for at skildre stemninger, miljøer og personer. Svagheden er, at hun måske breder sig over lidt for meget. Det kan til tider være svært at holde styr på alle detaljerne. Romanen har karakter af en form for puslespilsplot, hvor læseren brik for brik får informationer, der tjener til den samlede forståelse af en sammenhæng mellem de to spor. Da forbindelsen står klar til sidst, bliver alvoren desto mere tung.  

Lina Nordquist skildrer med stor indlevelse, hvordan det er at være kvinde og barn i udkanten af Sverige, hvor livsvilkårene er allermest barske og sliddet er ubarmhjertigt. Skæbnen er tung for både Unni og Kåra. De slås med umenneskelige vilkår, og de ønsker mest af alt at gøre det godt for børnene omkring sig. Det, der står stærkest tilbage, er hvordan der trods evindelig modgang forsat kæmpes. 

Begge kvinder har stort behov for hjælp, men kan af forskellige årsager ikke få den støtte de behøver. Unni af frygt for tidens grusomme autoriteter, og Kåra grundet stigmatiseringen af psykisk sygdom som i midten af 1900´tallet og frem var slem. Fælles er det, at de er oppe imod dæmoner – den ene kæmper mod ydre dæmoner, hvor den andens modstander er de indre dæmoner. 

Det er svært ikke at blive grebet af ”Hvor du går, følger jeg”, men samtidig bliver jeg også forvirret og irriteret undervejs i læsningen. Det sker, fordi Lina Nordquist ikke helt formår at guide mig tilstrækkeligt. De to kvinders fortællestile er tilsyneladende ens. Der mangler nogle pejlemærker, der kan hjælpe mig til at finde vej i hvert af de to spor. Visse passager måtte genlæses. 

”Hvor du går, følger jeg” gør et uudsletteligt indtryk. Det er gribende og sanselig læsning om en brutal tilværelse i det mørke Nordsverige i en tid, hvor børn og kvinder ikke blev regnet for spor. Vel er der nogle knaster, men overordnet set har Lina Nordquist fat i det, vi kalder den gode fortælling, der emmer af autenticitet og alvor. Sproget er flot og formfuldendt. Læseren kan til fulde mærke Unni og Kåra med al deres desperation og smerte. Sorgen, kampen, frustrationen og fattigdommen – det flyder ned ad siderne i bogen i en lind strøm. Men midt i al armoden skinner kærlighed mellem Unni og Armod samt mellem forældre og børn heldigvis også. Dét gør bogen til en rørende, varm og smuk beretning oveni i alt det tunge og triste. 

Hvor du går, følger jeg

Forfatter: Lina Nordquist

Oversættelse: Jesper Klint Kistorp

Forlag: Gutkind

384 sider. Indbundet

Udgivelsesdato: Den 28. september 2022

Anmelder: Nønne Lønne Votborg