Forlaget 2 Feet Entertainment har længe excelleret i gysere, vampyrer, genfærd, skræmmende væsener af den slags der kan give læseren lyst til at flytte ind på Odense Banegård i myldretiden. Derfor er det ekstra overraskende at møde en gyser helt uden overnaturlige fænomener: en folkeskole anno 2025.
De tre lærere Bo Bramming, Jørgen Kampp, Per Nyegaard udgav i 2009 Klasselæreren – en lærer for livet, en håndbog for klasselæreren der berettede om, hvordan man bedst løste de overvældende mange opgaver, som klasselæreren pådrog sig.
Det er åbenbart ikke blevet bedre siden 2009. Mellemtime viser, at arbejdsbyrden for den samvittighedsfulde lærer er fuldstændigt ude af proportioner med, hvad man ellers forventer af det daglige arbejde, og hvis man så oven i købet har kolleger der helst undgår vanskelige opgaver og en ledelse der ikke støtter …
Vi følger to lærere: Karen der har 30 års erfaring og store krav til sig selv og sine omgivelser – og Astrid der er relativt ny og meget entusiastisk. De er teamlærere for de to 8. klasser i Ydermarkens Skole. Udover det forventelige faglige element skal de også tage sig af trivsel i klasserne, inkludere eleverne, sørge for, at alle lærer det de skal. Det burde være en overkommelig opgave, og det er for begge lærere noget de brænder for, det de har viet deres arbejdsliv til.
Opgaven var klar. De skulle håndtere humørsvingende teenagere, serviceforventende forældre, bibringe eleverne et højt fagligt niveau gennem varieret undervisning, uddele rimelige karakterer og gennemføre terminsprøver, sikre et godt resultat til næste års afgangsprøver og samtidig styrke relationsarbejdet og finde plads til trivselsindsatser og skolen-skal-være-sjov.
Men hverdagen kompliceres af, at eleverne har meget forskellige forhold til opgaver og opførsel, de andre lærere i teamet har et mere afslappet forhold til klassens læring og trivsel, og forældrene har forventninger til, at netop deres barn mødes på egne betingelser. Og her viser det sig, at Aula er præcist så skræmmende, som rygtet siger. Nogle af lærerne har simpelthen et princip om, at de ikke åbner for Aula i weekenden af hensyn til familieliv og sjælefred.
Astrid og Karen går på med krum hals. Ledelsen er ikke med dem og synes nærmere at tilslutte sig forældreklager end støtte sine lærere. Og kan man virkeligt klage over, at undervisningen er for faglig? Karens teammakker er fraværende i de fleste timer, spiller bold med drengene og dukker sjældent op, når ansvar skal fordeles. Til gengæld er han klar, når der skal høstes roser.
I klasserne går det ikke så godt. Der er tilsyneladende handel med snus, nikotinposer og hash på skolen, ligesom klasserne har gang i nogle grænseoverskridende udfordringer ‘dares’. Da Karen griber telefonen for at konfrontere en far med sønnens aktiviteter, bliver hun svinet til, og Astrid oplever også at stå helt alene med opgaver der ligger langt uden for hendes ansvarsområder, men som ikke varetages af andre.
Karen og Astrid skiftes til at have synsvinklen, og deres arbejde og oplevelser beskrives indgående, indlevende og med alarmerende autencitet. Det er brutal, men virkeligt interessant læsning, og der er al mulig grund til at blive bekymret – for ungerne, for lærerne, for ledelsen – og sandelig også for de forældre der tydeligvis huserer på Aula, men måske ikke fanger betydningen af at de selv opdrager barnet.
Aldrig havde hun arbejdet så meget og lykkedes med så lidt.
Og så hedder det altså flid og ikke flittighed! Det er trods alt dansklærere det handler om.
Mellemtime
Naja Roos
429 sider
2 Feet Entertainment
Udgivet: 26.08.2025
Birte Strandby
