Tyske Miriam Georg (født 1987) har her leveret en stor roman om en familie under anden verdenskrig, og dens efterkommere.
Handlingen foregår i Frankfurt i 2019 og på den store Poppelgården i området Schlesien, der dengang var tysk, i dag polsk, i årene fra 1941 til 1947.
I Frankfurt bor den ældgamle Änne, hendes datter Ellen og barnebarnet Laura. Laura elsker sin mormor, mens Ellen har et noget anstrengt forhold til sin mor, der hele livet har været en bestemt og lukket kvinde.
I en alder langt oppe i 90’erne dør Änne. Laura finder nogle ting i mormorens gemmer, der viser sig interessante. Laura beslutter, skønt hun er gravid, at køre til Schelesin for at få vished om nogle familiehemmeligheder. Hun finder frem til gården, der er i forfalden stand, men ved at blive ombygget til en slags hotel.
På Poppelgården møder læseren i afsnittene fra 1940’erne gårdens ejer, Hermann, hans hustru Hela, sønnerne Gabriel og Erich, begge indkaldt til den tyske hær, og tvillingerne Änne og Luise Det er dem bogen mest handler om. De elsker hinanden – og de hader hinanden.
En dag kommer Karl til gården. Han er en tysk soldat, der kan russisk, hvorfor han har udgivet sig for at være russisk krigsfange. Gården drives ved hjælp af krigsfanger og tvangsudskrevne folk
Luise forelsker sig stormende i Karl – og de indleder i den dybeste hemmelighed et forhold. Det giver et anstrengt forhold til søster Änne. Mere skal ikke røbes – men det får store konsekvenser.
Egentlige krigshandlinger finder ikke sted i området, men virkninger af krigen er voldsomme for gården og andre. Der er fine beskrivelser af, hvordan gården bliver drevet med færre og færre arbejdere, færre fødevarer og hvordan det skærer i hjerterne, når gårdens bedste heste bliver udskrevet til den tyske værnemagt.
Marian Georg har skrevet bogen på en facon, så det nogle gange skorter på forklaringer – indtil senere. Det gør læsningen spændende. I nogle af de første kapitler får vi at vide at Änne døgnet rundt skal opholde sig alene på et værelse på loftet. Ingen udenforstående må se hende.
Først over 200 sider inde i romanen falder en god grund til indespærringen….
Efterhånden som de sovjetiske tropper nærmer sig området, stiger angsten – og overvejelser om at flygte. Polske enheders tilstedeværende rammer de tysksindede hårdt – værre det Sovjet-soldaterne udsatte gårdens beboere for.
I 2019 kommer Laura og hendes mor Ellen på sporet af ikke så få oplysninger om familien – og kommer under vejr med en række løgne – og fortielser.
Slutningen er vildt overraskende. Hvem var det, der mistede?
Miriam Georg har leveret en bog, der efterhånden som siderne vendes, fremmer læselysten. Den er ligefrem i sine beskrivelser af mennesker i ekstremt hårde situationer – og den behøver ikke udsættes for dybsindige analyser.
Miriam Georg er uddannet i Europæisk historie og har skrevet en række historiske romaner med stor suces. Hun bor med sin døve hund Rosali i Berlin-Neukölln.
Den hun mistede
Roman
Forfatter Mirian Georg
Oversat af Nanna Lund
519 sider
Udgivet 7 oktober 2026
Hr Fredinand/Politikens Forlag
Anmelder Bjarne Gregersen
