Når man åbner en John Grisham-roman, forventer man måske en thriller i lighed med Pelikannotatet eller et spændende retssagsdrama som i Øje for øje og Arvestriden. Men udover retssagsdramaet, er der også en massiv samfundskritik i Grishams bøger om advokaten Jake der huserer i 1990’erne i den lille by Clanton i Mississippi, og det bliver rigtigt tydeligt i ‘Nådens time’.

En lokal politimand drikker sig fuld – det gør han jævnligt – og da han kommer hjem, banker han sin kæreste, Josie. Hendes børn tror, at hun er død, og sønnen skyder manden.

Moren ryger på sygehuset, den 16-årige søn Drew anbringes i det lokale fængsel, og den 14-årige datter Kiera tager en præstefamilie sig af indtil videre.

Jake der ellers helst ikke vil blandes ind i sagen bliver beskikket forsvarer. Det er en vanskelig position – som det altid er i Jakes tilfælde, denne gang fordi afdøde er politimand, skudt i sit hjem. Ydermere er afdøde en relativt afholdt politimand og en god kollega. Både afdødes familie og politikollegerne går ind for hurtig domfældelse og henrettelse, også selvom drabsmanden er en skræmt 16-årig.

Men Jake påtager sig modvilligt sagen og ser nærmere på, hvad der fremprovokerede handlingen, og her fremstilles de indlysende problemer i Mississippi. Som Jakes hustru bemærker, så er det et held, at alle involverede er hvide, for ellers ville de også have haft Ku Klux Klan på nakken. Man får indtryk af et samfund der kører på pumperne. Jake kæmper en brav kamp for at skaffe lægehjælp til Drew der tydeligvis er traumatiseret, Jake får trusselsopkald og bank, fordi han tager sagen, der er endda en skummel opringning til den skole, hvor hans kone underviser. Afdødes familie brænder alle Josies ejendele – og hendes børns. Det er som cowboyland i 1850. Det gør det naturligvis relativt let at vælge side for læseren, men hvordan kom vi fra Den amerikanske Drøm til intolerant snæversyn på to sekunder? Forplejningen på det lokale hospital leveres i stort omfang af en lille menighed, og det er præsten i samme menighed der tager sig af drabsmandens mor og søster. Der er ingen andre der tager sig af dem, og det er også en af forklaringerne på, hvorfor de har boet hos en voldelig mand.

Selve retssagen opbygges over en lang periode. Der skal findes nævninge – helst nogen der ikke bare går ind for dødsstraf til 16-årige. Grishams juridiske baggrund går igen i den systematiske gennemgang af sagens opbygning og forhandlinger med dommer og modpart. Det er interessant, og det fylder ganske meget i romanen. Især bliver der lagt vægt på, hvad parterne skal informere hinanden om, inden sagen skal for retten, og hvordan det lykkes Jake at gemme en trumf. 

Noget af det tiltrækkende ved Grisham er netop hans fortid som advokat der giver sig udslag i en kælen for de juridiske detaljer. Noget andet er fremstillingen af det lille samfund med dets fordrukne sagførere, dommere og sheriffer på valg og godgørende damer med styr på sladderen. Det lyder som stereotyper, men de passer fint ind i landskabet. Det kan godt være vanskeligt at elske alle sine medmennesker incl. advokater, når man er færdig med bogen. Men måske er det Grishams bedste roman? 

Nådens time

John Grisham

Oversat af Poul-Henrik Westh

573 sider

Memorie

Udgivet: 10.10.2026