”Krigsdagbøgerne” tager sin begyndelse den 1. september 1939 med invasionen af Polen. Den slutter først ved udgangen af 1945, hvor Astrid Lindgren reflekterer over krigens afslutning, atombomben, sit familieliv og hendes nyligt skabte forfatterskab.
Læs mereDermed får Riis det sidste med af Bulgarien før Murens fald, af fattigdom, varemangel, angsten for at udveksle meninger, og alt det som de meget menneskelige og meget misforståede fortolkninger af kommunismen fik fremavlet i østblokken.
Læs mereDet er godt, at kvinderne endelig har fået mæle, men forbløffende hvad de har fundet sig i – og hvor længe.
Læs mereSamlet set er det et fascinerende billede af en storby i evig forandring.
Læs mereForholdet til Tyskland afspejles i Andreas’ skolegang. I skolen skal børnene læse og tale det tyske sprog. Hjemme hos forældrene lærer de dansk. Det tyske islæt dukker også op i form af barndommens bussemand, gendarmen, der repræsenterer de prøjsiske myndigheder.
Læs mereMed til samme fest er en anden onkel, den sure skotøjshandler der i 38 år holder en forretning kørende uden på noget tidspunkt at lefle for sine kunder. Da han endelig trækker sig tilbage afslutter han med et ophørsudsalg og et storsælgende skilt: Hvad Fanden vil du her? Jeg har jo ikke gjort dig noget.
Læs mereForholdet til Tyskland afspejles i Andreas’ skolegang. I skolen skal børnene læse og tale det tyske sprog. Hjemme hos forældrene lærer de dansk.
Læs mere
