Kategori: Børne- og ungdomsbøger

Da Oscar finder ud af, hvad det er masken kan, går der Indiana Jones i fortællingen, med påstanden om, at Mussolinis Italien angreb Etiopien for at finde Pagtens Ark, der angiveligt skulle befinde sig der.

Kadefors gør det bedre end gennemsnittet, når hun fortæller om teenagerens usikkerhed, eksperimenteren og om at finde sig selv ved at til- og fravælge mennesker og muligheder.

Max Vero bor i et fantasy univers, Beleria, og han er et barn men med meget voksne pligter, ligesom de andre børn i Beleria. Han er også pilot og drager ud for at bombe byer i fjendelandet Darien på den anden side af Mera bjergene.

Alt i alt er det en fin historie med nogle velmenende pointer og betragtninger undervejs. Colin vil gerne gøre en forskel i verden, han vil gerne huskes og han vil gerne betyde noget for en Katherine.

De krydser en kløft og vader gennem en flod. Det går fint, men de synes der sker for lidt og vil løbe om kap resten af turen op ad bjerget. Det går galt for Elg der ryger ud over kanten og kun lige når at holde sig fast i et træ på en klippeafsats.

Nu er det ikke længere helt så sjovt i træhuset, for storebroren har fået andre interesser og vil hellere være sammen med vennerne, så drengen er der alene.

Kathrine turer rundt i en blanding af shots, fester og kærester mest Tobias. Eneste problem er, at Nynne, Kathrines sambo, er forelsket i Tobias, og det er Kathrine egentligt ikke. Eller det er hun måske nu.

….Jeg ville ønske, at min familie bliver bedre til at holde sig inden for grænserne. I hvert fald Mikala og far. Jo mere de fylder, jo mindre fylder jeg helt automatisk. Det er helt utroligt, så lille jeg kan blive.

Det er en bog der taler til fantasien, Benny – måske alias den unge læser/tilhører der identificerer sig med Benny – mestrer det hele med sin styrke, oven i købet løfter han farlige ting: højhus med ild i, tiger, en marsmand, et isbjerg med en yeti eller den afskyelige snemand.

Bent Haller er ikke manden der idealiserer sine karakterer eller udelader ubehageligheder. Alligevel må man indrømme, at denne børnebog ikke slipper dæmoner ud i hovedet på ungerne, og bogens værste karakter er en storebroragtig storebror.