Forfatter og digter Caspar Eric har på få år slået sit navn fast som talerør for mennesker med handicap. Han er født med cerebral parese, det der også betegnes spastisk lammelse. I 2022 modtog han Helene Elsass-prisen som en anerkendelse for sit virke og ikke mindst den måde, hvorpå han har evnet at gøre opmærksom på vilkårene for mennesker med handicap i dagens Danmark.
Siden debuten med digtsamlingen ”7/11” er det blevet til en hel række digtsamlinger foruden et stykke dramatik. Rent fagligt har Caspar Eric en baggrund som cand.mag. i litteraturvidenskab.
Caspar Erics digte er både politiske og samfundskritiske, samtidig med at de er dybt personlige og selvudleverende. Digtene beskriver tilværelsen med cerebrale parese, der er forbundet med megen stigma, smerte og sorg. Frustrationen og bitterheden på vegne af sig selv og alle andre med handicap gennemsyrer digtene. I digtet ”T4” tages læseren fx med forfatteren til Berlin, hvor han som turist forholder sig til nazisternes udryddelse af handicappede. Andetsteds i digtsamlingen – i ”morpheus” – sættes der ord på hans oplevelse af debatten om aktiv dødshjælp. I forfatterens optik er handicappede blevet en klods om benet for de raske, og derfor ønsker samfundet dem sorteret væk.
Digtsamlingen indeholder følgende digte:
- Morpheus
- Fitness World
- Min ven, Martin
- En joke
- Autobiografi
- Nothing about us without us
- Et digt om b
- Paris 2024
- De uheldige
- Et spørgsmål
- T4
- Mødrene
- Wakeup
Der er tale om prosadigte, skrevet i en lettilgængelig talesprogspræget stil. Sproget minder om hverdagssprog i en enkel form uden rytme eller rim. I stedet er det sat op som lange tekststrofer med varierende længder. Der opstår pauser ved hjælp af de indryk, der er gjort. Nogle digte har kortere tekststrofer, og her opstår automatisk en hel særlig rytme.
Det hverdagsnære talesprog virker direkte og meget moderne i stilen. Generelt er digtene yderst læsevenlige. De henvender sig til en bred læserskare herunder både unge og gamle. Som novice udi at læse digte vil du også opleve, at teksterne er lette at forstå. Dermed ikke sagt, at det er altid let at rumme tematikkerne. Forfatteren har ingen kvababbelser i forhold til hvad, han adresserer.
Skrivestilen er meget direkte, ligetil og hudløs ærlig. Caspar Eric anlægger gerne en ironisk distance. Forfatteren skriver på et bagtæppe af en stor sårbarhed og smerte. På side 148 hedder det fx:
” ..at jeg ikke skriver
for at få det bedre.
Jeg skriver for at bære
Mit handicap på en ny måde.”
Rent tematisk kommer Caspar Eric vidt omkring i denne samling af prosadigte. Vi hører b.la. om hans kærlighedsliv, livet som patient, hans virke som digter og oplever tilbageblik til barndommen og ungdommen. Det helt særlige er, hvordan han sætter ord på livet med handicap, reflekterer over normalitet, forskelsbehandling, diskrimination, fertilitetsbehandling og politiske forhold både nu og historisk. Der er stor spændvidde fra almene emner såsom forelskelse, venskaber, barndomsminder over til tunge emner såsom aktiv dødshjælp, abort, tvangssterilisation og socialminister K.K. Steincke. Sidstnævnte huskes især for ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen” (1920) også kaldet racehygiejne, eugenik, der af åbenlyse grunde – desværre – optager Caspar Eric.
”Crip” er således en digtsamling med dybde og substans. Forfatteren har et ærinde med sit værk. Caspar Eric tager os med ind i den virkelighed, der er hverdag for så mange mennesker med handicap. Gennem hans tankestrømme og refleksioner får læseren mulighed for at opleve, hvordan verden også kan se ud. For det er også vigtigt at huske, at ikke to med handicap lever eller tænke ens. I digtet ”Mødrene” overlader forfatteren talerøret til mødrene hvis børn lever med handicap. De er deres børns advokater og oplever, at alt er en kamp i forhold til det offentlige. Derved understreger de forfatterens egen pointe: At Velfærdsdanmark svigter. Som medborgere svigter vi også i alt fra sprog til vores væren.
”Crip” er en smertefuld, smuk og ikke mindst super stærk beretning om livet med handicap. Digtene emmer af ærlighed og autenticitet. Caspar Erics erfaringer er gennemsyret af uretfærdigheder. Fortællerstemmen rummer tydeligvis også skuffelse, bitterhed og vrede. Det skildres nøgternt og direkte, men uden at hyle op. Det er fuldt forståeligt, at mange års diskrimination og uhyrligheder afstedkommer frustration. I nærværende tilfælde er slutresultatet ret nuanceret. Digtene virker til at komme hele følelsesregisteret rundt.
Forhåbentligt kan Caspar Eric med sit mod til at sætte ord på egne tanker, bidrage til at der skabes større forståelse for medborgere med handicap. Politikerne burde ideelt set forholde sig til værket i forbindelse med kommunal- og regionsvalg 2025. Nærværende digtsamling fortjener at blive læst af et meget stort og bredt publikum. Det er ikke alene en vellykket læseoplevelse, men tillige en meget vedkommende samling digte.
LINKS
Links: På forlaget Gyldendal kan du læse et uddrag fra digtsamlingen.
Crip
Forfatter: Caspar Eric
Forlag: Gyldendal
164 sider. Hæftet
Udgivelsesdato: Den 20. august 2025
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
