Demokratiet er under pres. Det har vi efterhånden vidst et stykke tid. Herhjemme har vi sommetider en fornemmelse af, at nogle beslutninger gennemføres uden demokratisk hjemmel. Hvad sker der for eksempel, når forsvarsministeren får magt til at overtrumfe både borgerrettigheder og klimapolitik i forbindelse med udbygning af militæret? Har vi et særligt demokrati der kun fungerer i fredstid?

Noget andet er, når amerikanske borgere går til angreb på Kongressen, som de gjorde i januar 2021. Amerikanske borgere gik til angreb på amerikansk demokrati. Og i 2018 fik den tyrkiske præsident Erdogan anholdt oppositionspartiernes modkandidater.

Danmark betragtes som et robust demokrati, selv om der er ting der kan gøres bedre, og Dansk demokrati i perspektiv ser nærmere på demokratiet og hvordan det fungerer i Danmark i forhold til andre steder. Demokrati betyder her: 1) frie valg der afgør, hvem der sidder på den lovgivende, udøvende og dømmende magt, 2) lige og almindelig valgret, 3) ytrings- og informationsfrihed mv. og 4) kontrol af regeringen.

Vurderingen af, hvordan det danske demokrati fungerer, er baseret på blandt andet sammenligninger med udlandet. Historisk indleder forfatterne med demokratiets begyndelse i Frankrig. I første omgang hvordan den franske kong Karl 10 indskrænkede demokratiet i 1830, hvorefter der udbrød et oprør i Paris. I 1848 skete noget lignende, hvorefter en revolution udbrød i Paris. I begge tilfælde reagerede danskerne hurtigt, og i 1849 indførtes i Danmark magtens tredeling og den første version af demokrati forbeholdt mænd der var fyldt 30, havde egen husstand og relativt pletfri straffeattest. Det blev bedre i 1915.

En tabel viser, hvordan dansk demokrati klarer sig i sammenligning med resten af verden, og vi ligger pænt kun periodisk overgået af Finland, Norge, Sverige og New Zealand. 

Der er tegn, hvis demokratiet er svækket. Det kan være, hvis politiske ledere afviser demokratiske spilleregler, hvis de benægter politiske modspilleres legitimitet, opfordrer til vold eller udviser villighed til at indskrænke civile frihedsrettigheder for politiske modstandere. Det er mere eller mindre essensen af det, vi så den 6. januar 2021, da amerikanske borgere angreb Kongressen – med den siddende præsidents billigelse. Sammenhængskraft er angiveligt noget der styrker demokratiet, mens polarisering har den modsatte effekt.

Forfatterne gennemgår faresignaler og stabiliseringsmuligheder og kan konkludere, at det danske demokrati ikke umiddelbart er i fare, men at der selvsagt er plads til forbedring.

Bogen giver et klart billede af både den historie, demokratiet er groet frem af, og den nutid der ikke altid virker indlysende demokratisk. Der er gode eksempler, og egentligt burde man vel løbe gennem denne lille magtudredning i løbet af folkeskolen.

Dansk demokrati i perspektiv

Magtudredningen 2.0

David Andersen og Svend-Erik Skaaning

98 sider

Århus Universitetsforlag

Udgivet: 2025

Birte Strandby