Sameland

Magne Hovden bor i Kirkenes helt oppe ved Norges nordligste kyst hvor Finland kun er et stenkast væk, multebærene står ude om natten og samerne driver rundt med rensdyrene – og det er der hans seje griner Sameland foregår. Hovdens persongalleri er forrygende fornøjelige. Det er skøre kugler som Jørn Riel eller Hallgrímur Helgason kunne have fundet på, og Hovden beskriver også sine skæve eksistenser og nordnorske/finske særlinge, så står de ganske levende for læseren i al deres vanvittige normalitet. Vi får et billede af folk der helt uden realitetssans lever i syrede dagdrømme, og folk der lyser med glasklart vanvid samtidig med at de egentlig lever normale liv med arbejde osv.. Hovden får virkelig sat luppen på ‘rendyrket mærkelighed’, der får en til at tro at det lange vintermørke lægger sig inde i knolden på de fastboende.

Sameland er ren underholdning. Postarbejderne, Leif og Roy, synes de får alle tiders gode ide. De siger deres job op, fordi de vil til at tjene kassen på de pengestærke turister – store penge og lille arbejdsindsats. Derfor vil de lave oplevelsescenteret Sameland. I teorien en helt autentisk samelejr. I virkeligheden to stjålne sametelte – lavvuer, to lejede rensdyr, en fulderik der skal spille heksedoktor, hakket rensdyrkød til middag plus Leif og Roy i samedragt.

Problemet er bare, at de ikke kender noget som helst til samisk kultur eller forretning. Med et tilskud fra kommunen får de to stablet Sameland på benene med ti rensdyrskind og et par kasser vodka – de er af den overbevisning, at turister bare skal have tilstrækkeligt med vodka, så opdager de ikke at det hele er en klam fidus.

Men det hele går selvfølgelig op i hat og briller, druk og absurde katastrofer. Det sidstenævnte har de to gutter en nærmest magnetisk tiltrækning på, men det er heller ikke alt for klogt at stjæle fra en vild, knivsvingende finne.

Selv om de to døgenigte er et par asociale knolde, kan man ikke lade være med at more sig over deres ukuelige optimisme blandet med en fuldstændig ligegyldighed over for omgivelserne.

Det er et rigtig morsomt billede af et lille udkantsamfund, hvor man kan være lige så speciel eller underlig som man har lyst til. Hver passer sit, og er der problemer, kan man afregne pronto og kontant.

Amatørrøveren, som plyndrer en værditransport, er også en smukt ramt tumbe, der egentlig læner sig mere op af held og uheld end noget andet, med det han laver. I hvert fald hverken planlægningen eller udførelsen noget at skrive hjem om.

Med Sameland kan du få dig en herlig griner på en dovnedag i sommerferien.