Jeg troede sgu lige et øjeblik, at du ville lette.
Mennesker kan ikke flyve, Mark.
I den første novelle ‘Står du her’ møder vi en unavngiven far. Hans mellemste barn har besøg af jævnaldrende, og han rydder op. Det er det, han gør, hele tiden. Stiller til side, pakker sammen, fejer blade sammen i indkørslen. Her ligger en barnecykel, og i en pludselig og totalt overraskende indskydelse lukker han luften ud af dækket. Det overrasker ham, og han overvejer, om han nu skal nævne det for forældrene, når de henter barnet – eller i hvert fald nævne, at cyklen tilsyneladende er punkteret, men det når han ikke.
Siden rydder han mere op, modtager sin hustru – som han forventer sætter pris på al den orden, men det siger hun nu ikke noget om.
Næste dag sker der en ulykke, et trafikuheld hvor kun barnet med den punkterede cykel overlever, fordi han var nødt til at tage bussen. Det rammer fortællerens familie hårdt, måske mest fortælleren …
Flere af novellerne handler om mennesker der forsvinder, kortvarigt, mentalt, for evigt. Peter forsvinder i flere år fra sin lille søn for at blive forfatter – og finde sig selv. Det lykkes ikke rigtigt.
I ‘En form for kortlægning’ forsvinder fortællerens kone mentalt, men kun sommetider. Andre gange har hun drømme der forudsiger fremtiden uhyggeligt præcist, og til slut accepterer fortælleren, at hun forsvinder – for ham.
Sproget er realistisk og medrivende, men der er ikke meget at være taknemmelig for i Morten Walther Rasmussens noveller. Livet er en kamp, og man kan slet ikke være sikker på, at man har våben til hverken at deltage eller vinde, eller bare retten til at forstå helt, hvad der sker. Der er en del undren og opgivelse undervejs, og forventninger der skuffes. Nogle af novellerne vil med fordel kunne bruges til at træne analyseværktøjer. Der er mere i dem end første læsning antyder.
efterhånden ganske højt over jorden
morten walther rasmussen
Noveller
193 sider
Jensen & Dalgaard
Udgivet: August 2025
Birte Strandby
