Skuespil i tre akter om at være afroamerikaner i USA efter 2. verdenskrig
Scenen er sat i den lille families lejlighed. Her er Ruth, hendes mand Walter, hendes søn, hendes svigermor – Mama – og Walters lillesøster Beneatha.
Familien arbejder hårdt, Ruth gør rent, Walter er chauffør. Beneatha læser til læge. Ruth og Walters søn, Travis, på ca. 10 år nærmest bønfalder sin mor om at få lov til at levere varer for købmanden, fordi han også gerne vil tjene penge.
Hele familien venter i spænding på et brev fra forsikringsselskabet der vil sende 10.000 dollars til Mama. Det får dem alle til at drømme stort. Walter vil gerne investere i en forretning, Mama vil gerne købe et hus. I spændt forventning taler de også om deres situation, deres målestok – hvordan de hvide lever – og den håbløshed de forbinder med deres position i samfundet.
Beneatha er den mest klarsynede, og det er en af grundene til, at hun gerne vil være læge. Hun er også den mest kyniske, men alligevel ikke så kynisk, at hun gifter sig med sin rige tilbeder, som hun ikke elsker. Han er nemlig også hængt op på fordomme om race, ulighed mellem kønnene og forventninger til sin kommende hustrus udseende, men ikke til hendes intellekt eller personlighed:
I don’t go out with you to discuss the nature of “quiet desperation” or to hear all about your thoughts …
Mange af de underliggende fordomme er netop underliggende og ikke altid lette at fange for en europæisk læser, men da en repræsentant for Clybourne Park Improvement Association dukker op på scenen for at tale familien fra at flytte til et ‘hvidt’ nabolag, slås racismen fast med syvtommersøm, eller som Beneatha udtrykker det:
He said everybody ought learn how to sit down and hate each other with good Christian fellowship.
Det rusker op i familien, og de gør sig klar til at forsvare deres værdighed i deres fædreland, hvor alle er født lige.
A Raisin in the Sun
Lorraine Hansberry
107 sider
Methuen & Co Ltd
Udgivet: 1959
Birte Strandby
