Årets politiske film
De Gaulle lægger afstand til den franske regering, da Vichy-regimet i 1940 underskriver våbenhvile med Tyskland. De Gaulle er på det tidspunkt general og ønsker ikke, at Frankrig overgiver sig, men han dømmes til døden af den franske regering og flygter til London. Her fungerer han som leder af de Frie Franske styrker.
Englænderne anerkender de Gaulle som de franskes leder, og han allierer sig med Tchad og Cameroon for at signalere de Frie Franskes fortsatte styrke. Hensigten er også at bemægtige sig Dakar med henblik på at fungere som magtfaktor i Nordafrika, men de allierede når at sende styrker dertil, og de Frie Franske stopper angrebet, fordi ‘franskmænd ikke skyder på franskmænd’, som de Gaulle har lovet sine styrker.
Det er i filmens begyndelse, og publikum får korte glimt af begivenhederne i Afrika. Simon Abkarian er en forbløffende vellignende de Gaulle, og personligheden hos den to meter høje præsident med hans medfølgende ‘Moi, la France’ ligner i høj grad det, som europæiske karikaturtegnere beskrev i 1960’erne: Han er selvhøjtidelig, som om han virkeligt selv var den stolte nation, en fremragende strateg, stædig grænsende til det stivsindede og lidt af en firkantet knudemand.
Churchill er lige så bemærkelsesværdig: en holdning som Pingvinen i Batman, et glas whiskey i hånden og interessante meningsudvekslinger med de Frie Franskes leder: ‘What do you think is my favourite song?’, og de Gaulle svarer: ‘If I were the only girl in the world?’. Diskussionerne mellem Churchill og de Gaulle er et skuespil for sig. De kommer med hver sin tolk, men ingen af dem har temperamentet til at vente på, at tolken taler færdig, og de forstår hinanden udmærket.
Møderne mellem de to statsledere er underholdende, og der er gjort lidt ekstra ud af at understrege forskellene på franskmænd og englændere. De to ledere er også enige om betydningen af at bevare stillingen i den lille by Bir Hakeim, hvor de Frie Franske har 3.000 mand, da Panzer Armee Afrika dukker op med 30.000. Det er det længstvarende slag i filmen, og her får den på alle tangenter med strategi, kamp og heltemod.
Sideløbende følger publikum den tragiske fortælling om unge Fernand der er en loyal tilhænger af de Gaulle og med i den franske modstandsbevægelse. Vi får glimt af Eisenhower og Roosevelt og af de problemer der opstår, fordi USA er uvillig til at gå ind i krigen, og filmen begynder med en lille demonstration af de Gaulles mod og planlægningstalent.
De Gaulle Modstandens pris er en enestående film med enestående casting. Og krig er sindssygt.
De Gaulle: Modstandens pris
Instruktør: Antonin Baudry
Skuespillere: Simon Abkarian, Simon Russell Beale, Florian Lesieur
2026
Birte Strandby
Bo Bojesens velkendte karikaturer af Charles de Gaulle i 1968 – 69
