Tolvårige Rosita er jeg-fortæller. Hun bor med sin familie på skibet Havheksen. Familien det er hendes mor og far, hendes farfar og hendes tre brødre, den ene, Sugarpop, er halvbror. Børnene har samme far, men det er meningen, at de skal sejle Sugarpop tilbage til hans mor, Når de altså har fundet skattekisten.
Skattekisten kan man finde ved hjælp af et skattekort. Rositas far, Far Storm, har halvdelen af kortet. Den anden halvdel har skurken Scrumpelton. Heldigvis finder Rositas mor ud af, hvordan de får fat i skattekortet, og så er de ellers klar til at sejle ud på skattejagt.
Skattejagter er ikke som da Stevenson og Pippi Langstrømpe var børn. Her støder de nemlig ind i en ø af affaldsplastic. De får reddet en lille sælunge, og med morens hjælp lykkes det at lave noget brugeligt af en del af affaldsplastikken, som de kan sælge i havn.
Far Storm er utilfreds med alle de forsinkelser der forhindrer ham i at nå frem til skatten, men de skal også have afleveret Sugarpop til hans familie, og der er forskellige andre udfordringer undervejs.
På mange måder ligner ‘Sælungen’ en god gammedags fortælling om en eventyrlig rejse, men så er der alligevel øen af plastic, en sælunge der er tæt på at blive kvalt i spøgelsesnet, og en eksotisk ø der er udsat for orkan og oversvømmelse, nutidige menneskeskabte fænomener. Realisme er ikke klædeligt i en børnebog, og hvordan klarer man de spørgsmål der opstår undervejs?
Sælungen
Til søs 2
Charlotte Blay131 side
Byens Forlag
Udgivet: 01.09.2026
Birte Strandby
