Hver gang vi handler, rækker ud på tværs af fjendskab og konflikt, udøver vi fred.

Som andre af dagens forfattere indleder fredsforsker Isabel Bramsen med at fastslå, at vi lever en i ufredelig verden. Den var relativt tryg i Europa fra Murens Fald i 1989, og indtil Rusland invaderede Ukraine. Men nu kan vi ikke længere regne med USA der har droppet rollen som Den store Beskytter

Fred er stadigt en mulighed. Det illustrerer Bramsen ved blandt andet at trække fredstraktaten mellem Ægyptens Anwar Sadat og Israels Menachem Begin fra 1979 frem af glemslen. Det var en stor ting, men det lod sig gøre, fordi Sadat trodsede risikoen og rakte en hånd frem mod Israel.

Gjorde Trump det samme i forhandlingerne med Putin i efteråret 2025, og ignorerede Putin den fremstrakte hånd? Og hvordan var det med mødet mellem Gorbatjov og Reagan i 1985? Det blev begyndelsen på en dialog. Den burde man have holdt kørende.

Bramsen begynder fredsprojektet med at operationalisere ordet fred, så det bliver til en aktiv handling – som krig er det – ikke blot et symbol med en fredsdue, men netop en udstrakt hånd, en åbning i dialogen, en udveksling af fanger. Der er mange bud på aktiv fredsforhandling, uden at man behøver at tilkendegive en enighed, som man ikke føler.

Med til beretningen hører de ikkevoldelige bevægelser der historisk har haft større succesrate end voldelige. Eksempelvis havde Gandhis modstand mere påviselig effekt end de tamilske tigres. Succesraten for ikkevoldelige bevægelser har ligget på 60 – 70 % i det tyvende århundrede, men tallet er faldet til omkring 30 – 40 %, muligvis på grund af overvågning, digital kontrol og propaganda. Samtidigt kan det dokumenteres, at hvis 3,5 % af befolkningen deltager i en protest, vil de nå deres mål, og betydningen af civil ulydighed kan ikke overvurderes eksemplificeret med blandt andre John Lennon og Yoko Onos strejke samt Women of Liberia Mass Action for Peace i Liberia. Det er muligt at starte fredshandlinger fra ydmyge ståsteder.

Fredens logik er en tiltrængt bog i en verden der både rummer naboens nedsavning af træer i skel, og en katastrofal mangel på ansvarlige regeringsførelser. Essensen for fredshandlinger er konfliktløsningsmekanismer, platforme for radikal uenighed og mellemfolkelige forbindelser, mens krig derimod afgøres af motiver til krig – og tilgængelighed af våben. Der er således ganske mange værktøjer der kan påvirke ufreden, og i slutningen får vi også fortællingen om Nobels fredspris og den kvinde der var medvirkende til dens indstiftelse, Bertha von Suttner der troede på, at krig ville gå af mode, og vi får chatGPTs lidt vage svar på et ‘von Suttner-forslag’ om et globalt konfliktråd. I det her tilfælde er det ikke chatGPt der gør os klogere.

Forfatteren fortæller i tilgængeligt sprog og med brug af personlige erfaringer. Det gør teksten let læst, og der er masser af stof til eftertanke.

Fredens logik

I verden og hverdagen

Isabel Bramsen

226 sider

people’s

Udgivet: 2025

Birte Strandby