Steffen Kretz har skrevet en efterfølger til den foruroligende ‘Storm på vej’, og den er ikke mindre foruroligende.
Der er en del om de begivenheder, vi kender fra dagspressen. Eksempelvis om stormen på Kongressen, og Kretz fortsætter også fortællingen om familien Reffit der blev splittet efter stormen. Faren var Trump-aktivist, og sønnen angav ham i forventningen om at medvirke til at redde USA. Sammen med de fleste andre aktivister der angreb Kongressen, blev Reffit frigivet, da Trump vandt sin anden valgperiode. Højesteret anerkendte, at angrebet på forfatningen ikke var forfatningsstridigt!
Kretz fortæller, at hver tredje valgtilforordnet er blev truet i forbindelse med rygtet om valgsvindel i 2020, og om hvordan løgnen bruges som politisk virkemiddel, og om hvordan Demokraternes mange fejl var med til at bane vejen for Trumps anden valgperiode. Kretz benytter lejligheden til at minde os om, at demokratiet hviler på viden, erkendelse og sandhed, og hvordan de mange løgne og halve sandheder har en eroderende effekt på dagens samtale.
En anden bekymrende tendens er den voksende ulighed, og her er en underholdende og kun lidt uhyggelig beretning om Bezos bryllup i Venedig der skønnes at have kostet godt tre millarder dollars. Det handler også om, hvordan Amazon under Trumps første valgperiode tabte et milliardudbud om leverancer af computer-infrastruktur til Pentagon – ikke helt uafhængigt af, at Washington Post havde sloganet ‘Demokrati dør i mørke’. Sloganet er nu rykket til side 26, Bezos har finansieret en film om Melanie Trump, og Amazon har jævnligt kontrakter med regeringen. Bezos formue er vokset til det firedobbelt, siden Trumps første valgperiode, men det behøver ikke at bekymre ham, for hans løn udbetales i aktier, og hans skattepligtige indkomst har været så lav, at han kunnet udnytte et børnefradrag, som ellers er rettet mod de lavest lønnede.
Bezos er ikke den eneste rige der har en historie om superliberalisters formuetænkning. Essensen er, at man skal bruge sine penge fornuftigt! Altså købe politikere der kan fremme ens interesser. I Kretz’ udlægning lyder det enkelt, hvis man ellers råder over tilstrækkelige midler, og nogle af gengivelserne ville give så meget mere mening, hvis man troede det var fiktion.
Det samme kan man sige om behandlingen af de amerikanske vælgere og demokratiets fremtidige muligheder. Begge de to store partier har gang i gerrymandering, det vil sige eksempelvis omlægning af valgdistrikter, så demokratiske vælgere samles i få distrikter, hvorved republikanere vinder de øvrige distrikter. Det gjorde man i North Carolina i 2018. En føderal domstol fastslog i 2019, at det var ulovligt, men den nu konservative Højesteret afgjorde, at føderale domstole ikke skulle blande sig i enkeltstaternes måde at tegne valgkort.
Til gengæld har man gjort det vanskeligere at stemme for dem der er nederst i hierarkiet. Der skal vises billed-id for at man kan stemme, kørekort eller pas,. Det er der mange der ikke har, særligt blandt unge og gamle, og det kan være omstændeligt at få myndighederne til at udstede den nødvendige dokumentation.
I orkanens øje rummer også et kapitel om ICE, om USAs udenrigspolitik – med særlig vægt på interessen for Grønland, og det er bekymrende læsning ikke mindst set i lyset af, at den stigende ulighed også præger Europa, hvor næsten 10 millioner franskmænd lever under fattigdomsgrænsen. Tyskland og Italien taler om at få deres guldreserver i USA flyttet tilbage over Atlanten på grund af den nye mistillid til amerikansk politik.
Hvis Storm på vej gav grund til bekymring, så er denne lige en tand værre.
Interessante links:
I orkanens øje
Steffen Kretz
303 sider
Turbine
Udgivet: 2026
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks