Tor er hovedperson i Requiem for Rusland og en interessant af slagsen: han har arbejdet for den russiske sikkerhedstjeneste FSB, han er i 30’erne, han har dansk far og russisk mor, og på trods af en skudskade i knæet er han i ret god form, hvad han da også får bevist flere gange i romanen.

Tor bor i Rusland, han er troende, og han elsker sit fædreland, skønt mindre efter at krigen i Ukraine er indledt.

Forløbet er lidt anderledes end i andre romaner af Davidsen. Tor opsøges af en gammel fjendeven, Simon. De kan ikke længere være venner, men Simon insisterer på, at Tor skylder ham en tjeneste, og det betyder, at Tor skal skaffe Simon over den russiske grænse. Tor har lagt hemmelige aktioner på hylden, men føler også selv, at han skylder, så de planlægger en rejse mod vest. Alt går galt, og for Tor betyder det, at han igen skal arbejde for russisk efterretning. Det går også galt, og han er nødt til at flygte til USA.

Der er mange sympatiske træk ved romanen. Tor er god til at fortælle om, hvorfor han elsker sit land, og hvorfor landets politik er skræmmende. Også handlingen er interessant, og den er fremstillet, som var det en bid af virkeligheden, hvilket i øvrigt gør romanen ægte uhyggelig, og der er uhygge med i spillet, når Tor forsøger sig med sin egen lille kampagne mod amerikanernes begejstring for våben. I det hele taget er Tor trods sine hitman-tilbøjeligheder en behageligt nuanceret og autentisk hovedperson. Måske har han sine mere filosofiske øjeblikke fra Leif Davidsen?

I en underliggende strøm i romanen er der vemod og en beklagelse over, at Rusland ikke tog imod frihed og demokrati, da chancen var der. 

Requiem for Rusland

Leif Davidsen

375 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2026

Birte Strandby