Kategori: Romaner

… talte dæmpet og alvorligt med sin mørke, hæse stemme om scenen som et mentalt rum, hvor vi holder stævnemøde med vore indre dæmoner.

Jernporten er en livshistorie fortalt via de kvinder jeg-fortælleren møder: Den første, den fascinerende, den frække, overklassepigen, flygtningen fra Kroatien og fotografen i Rom. Og naturligvis moren og datteren.

Nu skriver Hindberg som sig selv – og om sig selv. Det minder i opbygningen om andre mediedamer som Nynne og Bridget Jones, og essensen er også den samme – vægt, personlig udvikling og jagten på mænd – men Hindberg er betydeligt mere direkte.

Iben Mondrups sprog er sanseligt, smukt og med nærmest fotografisk stærke billeder. Hun beskriver den ubarmhjertige natur, som familien bor i, sladderen fra de selvgode voksne, og de evigt sultne slædehunde.

Det er en underholdende roman, med den groteske Johnny og den ligeledes overskruede Don Carlos i Guatemala og hans Barbie.

Intens er det mest dækkende adjektiv for forfatterens begejstring. Man kan også finde genlyd af det i de glimrende metaforer: Hun kom ud af kassen som et viktoriansk melodrama, en gal kvinde, der går til angreb. Og skulle man være uinteresseret i høgeopdræt, så er der stadig fortælletalentet og tidsbilledet.

Anders er født med en tarmsygdom og er 97 gange på hospitalet, da han er lille. Hans far begår muligvis selvmord, og hans mor gør det helt sikkert: stiller skoene og håndtasken, lægger brillerne øverst i tasken og hopper i vandet.

Jeg mistede mit livs sande forår i Danmark af længsel efter lykken i det fremmede; og derude fandt jeg ingen lykke, for jeg led overalt af hjemve efter mit eget land. Men da alverden til sidst lokkede mig forgæves, da var endelig også Danmark døet ud af mit hjerte; således blev jeg hjemløs.

Med til dagbogen hører mange små underhistorier, såsom afrikaneren der for at komme til Europa satte sig fast på undersiden af en Boeing med kraftigt tape. Tapen holdt, men kulde og iltmangel blev for meget for mennesket.

Over al måde velskrevet, glimrende personbeskrivelser, små tvister og overraskelser under hele læsningen, og en epilog der giver stof til eftertanke. Måske bliver man klogere, i hvert fald er man ualmindeligt godt underholdt.