Læsere af Ernest Hemingways berømte roman “Farvel til våbene” kan formentlig huske figuren Catherine Barkley, som bogens hovedperson forelsker sig vildt i under første verdenskrig.

Romanen, der blev Hemingways gennembrud, bygger på virkelige begivenheder. Den unge Hemingway var Røde Kors samaritter og hjalp sårede, da amerikanske styrker i 1918 kæmpede mod den østrigske hær omkring Milano i Italien.

På et amerikansk oprettet sygehus i den italienske by virkede sygeplejersken Agnes von Kurowsky, 26 år, fra Washington D.C. Det er hendes historie, Mich Vraa nu mesterligt fortæller.

Det er Agnes den virkelige Hemmingway forelsker sig vildt i, da han hårdt såret i det ene ben bliver indlagt på hospitalet i Milano. Han er i Agnes øjne bare en stor dreng, men hun drages alligevel mod den fanden i voldske Ernie, som han forlanger at blive kaldt. De indleder et erotisk forhold, og Ernie frier til Agnes. Hun afslår, da aldersforskellen er for stor. Ernie er kun 19 år.

Efter fredsslutningen tilbragte Agnes og Ernie fem dage i Firenze – her toppede deres erotiske forhold på et snusket hotelværelse. På banegården tager de afsked – selv om Ernie trygler Agnes om at gifte sig med ham. Hun står fast, men græder, da hun stiger på toget.

Hun vidste, at deres lykkelige tid var forbi. Og hun så aldrig Hemingway igen.

11 år efter kommer “Farvel til våbene”, og Agnes må konstatere, at bogens Catherine er bygget på en del af hendes og Ernies forhold. Det bekommer hende ikke vel. Og hun afviser alle, der bringer det på bane overfor hende.

Bogen er skrevet i jeg-form – altså det er Agnes der fortæller. Vi følger hende fra barndommen og mange år frem. Hun får et begivenhedsrigt liv som Røde Kors sygeplejerske først i Milano og siden i Rumænien og Haiti. Hjemme i USA ansættes hun på et hospital for tuberkoloseramte. Her møder hun enkemanden Bill, som hun gifter sig med og bliver mor til hans tre små børn.

De flytter rundt i USA og regner med at skulle slå sig til ro i Key West – men her bliver hun pludselig noget af en turistattraktion, da Hemingway dør. Så er det afsted igen.

Læseren har en følelse af at sidde overfor Agnes, mens hun fortæller sin historie. At det er en forfatter, der har skrevet ordene trænger sig mere i baggrunden. Mich Vraa har en enestående evne at leve sig ind i sit stof, så det bliver nærværende – helt ned i de mindste detaljer.

“Jeg er ikke Catherine” er atter et pletskud fra Mich Vraa – og ligger i samme fine liga som hans “Under en anden himmel” fra 2021. Den der handlede om Prins Henriks ungdom.

Glæd jer, der har bogen til gode …

Jeg er ikke Catherine

Roman

Forfatter Mich Vraa

371 sider

Udkom 4 juni 2026

Lindhardt og Ringhof

Anmelder Bjarne Gregersen