Forfatteren M. L. Stedman udgav i 2012 romanen ”Lyset i havet”, der efterfølgende blev filmatiseret. Nu er hun klar med endnu en gribende roman om tab, smerte, tilgivelse og menneskelig styrke. ”Et liv langt borte” er en storstilet episk roman, der følger generationer af en landbrugsfamilie der må kæmpe mod ulykker, sorg og store livsændringer.
Romanen tager sin begyndelse i 1958 i Australien. Vi befinder os hos familien MacBride, der gennem flere generationer har drevet den enorme fjernt beliggende fårefarm, Meredith Downs. Parret Lorna og Phil har to sønner, Matt og Warren, samt datteren Rosie. Under en køretur ændres alting på et splitsekund. En voldsom ulykke tager livet af Phil og Warren, mens Matt efterlades med skader, der vil give svære mén resten af hans tilværelse.
Lorna kæmper med næb og klør for at holde farmen kørende, mens Matt er rekonvalescens. Rosie tvinges tidligt til at tage ansvar mod sin vilje. Men snart sætter skæbnen atter sig fast, og Rosie vælger efterfølgende at stikke af. Sønnen til en forretningsforbindelse, Miles Beaumont, befinder sig på farmen som en form for praktik. Det forlænges i forbindelse med trafikuheldet, så Miles kan hjælpe til, mens alting er allermest kaotisk.
I de første år efter ulykken kæmper Matt med hukommelsestab og mørke skygger, der forfølger ham mentalt. Som yngste søn forventede han ikke at skulle drive farmen. Nu må han redefinere sin tilværelse og løfte et kæmpemæssigt ansvar. Det samme gælder for Lorna, der i en ung alder er enke.
Romanen følger familien MacBride over flere årtier. Den dykker ned i de skygger, som livets storme kaster fra sig. Det er barsk og fremfor alt rørende læsning, der blandt andet handler om de store valg i tilværelsen, om at handle ret og om kærlighedens pris. Det er en fortælling om familiehemmeligheder, traumer og store ofre. Romanen kredser om, hvordan man tager vare på sig selv og hinanden. Hvornår skal man hjælpe, hvornår skal man skærme og hvornår bør man tie?! Undervejs møder vi også farmens kængurujæger Pete Peachey. Han gør ikke meget væsen af sig, men langsomt får vi indsigt i hans baggrund og de hemmeligheder, han bærer på.
Der er flere ting, der bidrager til at gøre romanen yderst læseværdig og minderig. Jeg bemærker, at forfatteren tør portrættere sine karakterer meget facetterede. De rummer i dén grad også mindre flatterende sider og de kæmper alle følelsesmæssigt. Miljøet er afbilledet yderst livagtigt, så læseren sanser den varme australske outback milevidt fra alting. Det er let at forstå de barske levevilkår. Fremfor alt formår M. L. Stedman at gøre sorg, smerte og tab relaterbart for læseren. Det skildres med stor autenticitet, alvor og nuance. Samtidig understreges skæbnes enorme betydning i menneskers tilværelse mere end en gang i fortællingen. Det maner til eftertanke. Små tilfældigheder kan have store – katastrofale – følger.
”Et liv langt borte” byder på flere store overraskelser undervejs. Disse tvists i fortællingen er indlagt med dramaturgisk præcision af en forfatter, der kan sit kram. Romanen er fuld af spænding, intensitet og store menneskelige skæbner. Den er skrevet i et veloplagt og smukt sprog. Jeg hæftede mig ved flere stærke sætninger. ”Skam er ligesom en sygdom. Det går ud over hele flokken” (s. 60). Handlingen skrider naturligt frem og fortællingen har et godt flow fra start til slut. Synsvinklen flytter sig skiftevis mellem forskellige personer. Overordnet er romanen let at læse og persongalleriet er ganske overskueligt. Undervejs fik den mig til at mindes Colleen McCullough´ gamle australske saga ”Tornfuglene”. Jeg opfatter begge som stemningsfulde, bevægende og medrivende. De omhandler b.la. ansvar og byrden med at bære tunge hemmeligheder. Fremfor alt er de underholdende, interessante og tankevækkende at følge.
Til allersidst bevæger M. L. Stedman sig fra mol til dur og lader den store episke fortælling slutte håbefuldt. Jeg havde forventet det fra starten, men vil gerne pointere, at det ikke er en typisk kærlighedshistorie. Det er sjældent, jeg savner et fortælleunivers efter endt læsning. Det var tilfældet, efter jeg havde læst ”Et liv langt borte”. I min optik er det her den perfekte sommerferiebog. Den tager dig med på tryllebindende rejse til den anden side af jorden gennem flere årtier. Du møder en arbejdsom slægt, der ellers er som mennesker er flest. De rammes af en ulykke, der kaster endnu mere mørke og smerte af sig. M. L. Stedman har forfattet en genuin medrivende roman om skæbnens kraft. Det er en fortælling om udholdenhed, håb og opgivenhed. Det hele udspiller sig i et fascinerende og stemningsfuldt australsk scenarie, der løfter det hele endnu en tand. ”Et liv langt borte” er en formidabel slægtsroman, der fortjener en stor anbefaling. Tak for mindeværdig læseoplevelse.
Et liv langt borte
Forfatter: M. L. Stedman
Oversættelse: Ninna Brenøe
Forlag: Gyldendal
498 sider, indbundet
Udgivelsesdato: Den 16. marts 206
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
