Mette Schmidt er cand.mag. og journalist. I en alder af 70 år debuterer hun som forfatter med den store historiske roman ”Jødedoktoren”. Heri dykker hun ned i sin egen familiefortælling, idet hun nedstammer fra sefardiske jøder. De er som bekendt efterkommere af spanske jøder, der blev tvunget i eksil i 1492. Romanen bygger på et meget omfangsrigt kildemateriale, og Mette Schmidt har indflettet en del af dette i bogen. ”Jødedoktoren” er en blanding af fiktion og fakta. 

Romanen tager sin begyndelse i Amsterdam i midten af 1700-tallet. Her møder vi den giftemodne Regina. Ved familiens mellemkomst bliver hun gift med den lidt yngre læge Salomon de Meza. Håbefulde indvandrer de til København i 1752. Regina er optaget af den jødiske tro og det at stifte familie. Salomon bruger sin tid på patienter, læser artikler og bøger ligesom han selv udgiver med henblik på at høste anerkendelse i videnskabelige kredse. Med speciale i kvindesygdomme er han relativt efterspurgt. Hans doktordisputats handler om menstruation. 

Som portugis-jødisk læge må Salomon også behandle kristne, hvilket ikke er uvæsentligt i forhold til at skabe et tilstrækkeligt patientgrundlag. Snart må Salomon imidlertid indse, at de kristne er tilbageholdende med at gøre brug af ham. Blandt jøderne i Danmark er det ikke meget nemmere at få anerkendelse hverken fagligt eller socialt. Man vurderer hinanden ud fra, hvor man kommer fra og hvilke sprog, der tales. Som sefardiske jøder er deres skikke markant anderledes end dem, som de ashkenaziske jøder med rødder i Central- og Østeuropa, har. Især Regina lider under at de sefardiske jøder ikke har deres egen synagoge og fællesskab. Hun skildres som en ret ensom kvinde. 

Regina og Salomon får en datter og tre sønner. Det er yderst magtpåliggende for Salomon, at alle tre sønner skal følge i hans fodspor som læge og blive anerkendte. Men datidens København tillader ikke jøder at opnå en universitetsgrad. Man frygtede at jødiske læger ville manipulere – især døende – til at konvertere. Selv har Salomon ret til at praktisere, fordi han er indvandret med en universitetsgrad, der er opnået i udlandet. For Salomon bliver det en mission at få ændret reglerne. 

”Jødedoktoren” skildrer den enorme kompromisløshed, som Salomon de Meza udviste i forhold til at cementere jøders rettigheder og kompetencer. De faglige ambitioner på både sønnernes og egne vegne stod over hensynet til familiens trivsel. Især hustru og datter led under hans idealisme. 

Mette Schmidt fortæller ret minutiøst om familiens udfordringer med at bosætte sig i København. Hun skildrer hverdagslivet som jøde i København i sidste halvdel af 1700-tallet. Læseren er en flue på væggen, når Salomon de Meza og sønnerne tilser patienter. Vi sidder med til forelæsninger og vigtige doktorforsvar. De skriver og læser breve til hinanden, familiemedlemmer, venner og kolleger. Forfatteren har flettet små og store dele af breve ind i fortællingen. Sønnerne rejser udenlandsk i forbindelse med studie. 

Handlingen skrider stødt frem. Der er et væld af personer på visitter, til møder og forelæsninger etc. Det kan virke komprimeret. De store væsentlige livsbegivenheder får ikke nødvendigvis megen tid eller plads til at udfolde sig. I centrum for historien finder vi Salomon og Regina. Efterhånden som tiden går, udvides perspektivet til også at gælde deres børn. ”Jødedoktoren” er en historisk familiefortælling, der både rummer glæde og sorg. Romanen tematiserer blandt andet assimilation og det tab af kulturel identitet, familien tydeligvis lider. Den vækker nogle interessante tanker i forhold til det at høre til – både i et land, en by, i et fagligt fællesskab, i en religiøs menighed og i ens egen familie. 

Mette Schmidt har øjensynligt bestræbt sig på at være tro imod det historiske kildemateriale. Det virker som om, fortællingen nænsomt er skabt ud fra og omkring alt det materiale, forfatteren har researchet frem. Ulempen er, at romanen til tider kan virke lidt tung og opremsende. Man aner, at det er en hæmsko at være meget tro imod det faktuelle historiske skelet. En forfatter bør føle sig fri til at digte og tilføre dynamik og liv til sin historie. 

Forfatterens fortælling forbliver dog fængende og fascinerende. Slægten de Meza rummer flere bemærkelsesværdige skæbnehistorier. Jeg nød især at følge Jacob, fordi jeg her kom tæt på personens indre liv. ”Jødedoktoren” er resultatet af et stort forarbejde. I tilgift bliver vi som nævnt klogere på datiden og jødedommen. Bogen rummer både oversigt over persongalleri, jødiske ordforklaringer, kilder, tak og forfatterens efterskrift. I tillæg kan man besøge hjemmesiden www.salomondemeza.dk. Bogen indeholder en del gamle ord og betegnelser som jeg savner en oversigt over. Det kan være udfordrende at læse brevene, da den gammeldags skrivestil er bevaret. Det bidrager imidlertid også med stemning og miljø. 

I ”Jødedoktoren” kan læseren tage en tidsmaskine tilbage til Enevælden. Mette Schmidt skriver detaljeret om lægekunst og jødedom. Arbejde og tro påvirker i sagens natur den enkeltes identitetsopfattelse. Det indre følelsesliv og det relationelle skildres mere sekundært. Sådan var det givetvis også af betydning i datiden. Jeg er imidlertid nysgerrig på sidstnævnte og vil gerne vide mere om, hvordan Regina og Rachel havde det. Der findes næppe megen kildemateriale til de to kvinder, hvorfor forfatteren givetvis har prioriteret mændene i fortællingen. Det er der da også kommet en interessant og tankevækkende historisk roman ud af. ”Jødedoktoren” er samlet set en velskrevet og vidende romandebut.  

Jødedoktoren

Forfatter: Mette Schmidt

Forlag: Forlaget Eftermiddag

408 sider, hæftet 

Udgivelsesdato: Den 15. juni 2026

Anmelder: Nønne Lønne Votborg