På Sydpolen bor pingvinen Birgit. Hun kan ikke få sig selv til at gå ud i det iskolde vand, og derfor kan hun ikke svømme. Det betyder også, at hun altid er sulten, for hun kan jo ikke fange sin mad.
Til gengæld er hun ret god til at lyve om alt, og det lykkes hende at franarre pingvinen Flemming nogle fisk. Men takket være Birgits løgne ender hun og Flemming på en isflage der sejler væk fra kolonien.
Den første de møder er en sulten spækhugger der synes de skal komme ned i vandet til ham. Det lykkes dem at narre spækhuggeren, og siden møder de både stor lykke og nogle udfordringer. Det ender lykkeligt, og der kommer også en løsning på Birgits problemer.
Det er en sød og sjov bog, og her kan man også lære nogle fiduser om at slå sten-saks-papir, når man er en pingvin.
Billederne er fine, enkle og illustrerer præcist, hvordan pingviner udtrykker sig.
Tilbage er to spørgsmål, som måske ikke er interessante for målgruppen ca. 4 – 7 år:
Flemming er tydeligvis en anden slags pingvin end Birgit. Er historien inspireret af, at der engang var en hunpingvin i Københavns zoo der sluttede sig til en gruppe pingvinger af en anden art?
Og hvordan har Birgit det med at leve på en lille afgrænset isflage. Har pingviner ikke behov for store vidder?
Pingvinen, der ikke kunne lade være med at lyve
Carl Quist-Møller
48 sider
Tallulah
Udgivet: 23.09.2026
Birte Strandby
