Hvordan begynder din morgen?

‘Your alarm buzzes at 6:13 a.m. Not because you are an early riser by nature, but because Atlas Data Corp decided that’s when you will be most productive. Atlas runs everything now – Your ID, your payments, your doctor appointments, your work schedule. The government hired the company to handle it all. In exchange for “efficiency,” it lets Atlas do pretty much whatever it wants.

Your pajamas already sent in last night’s sleep data. Not enough REM …? 

Outside, street lamps scan your face …’

Alle beslutninger tages andre steder, alt arrangeres. Er det der, vi vil hen?

I Risams lille fortælling om, hvordan data kan skabe ens hverdag, er der ogle sagførere der har lagt sag an mod Atlas, men de juridiske sager bevæger sig meget langsomt gennem systemet, fordi der kun er få mennesker der stadigt har et ansvar.

Data er tiden store ressource, men i virkeligheden har data altid været en ressource og et middel til kontrol. Roopika Risam der er professor i blandt andet Digital Humanities and Social Engagement gør rede for brug af data gennem årtusinder og stiller os spørgsmålet om, hvordan vi ønsker data skal bruges fremover: Skal de bruges på samme måde, som vi bruger penge og politik, til at skabe magt? Eller har vi mulighed for at bruge data til at reducere ulighed og forbedre livsbetingelser for alle?

Risam beretter om, hvordan data med den rigtige struktur og sortering kan være et værktøj til at løse problemer, hvordan forsyningskæder kan forbedres, og en del af store høst kan flyttes til dem der var ramt af tørke. Risam kalder det politisk aritmetik, opskriften på at forvandle anvendt matematik til samfundsmæssig uro, økonomisk teori og imperial kontrol.

Grundlæggende kan brugen af data være er et forsøg på at få kontrol over et emne, indbyggere, produktion, salg, kampvogne og vellykkede hjerteoperationer. Data er overblik, der kan bruges godt og skidt. Et eksempel er botanikerne der samlede data om planter, et andet er nazisterne, der brugte data til deres Endlösung, så denne var så effektiv som muligt. Og et trejde eksempel er Kina under Maos Store Spring Fremad, hvor man gør brug af data til at heppe på produktionsenheder. Det giver problemer, fordi det får lokale embedsmænd til at puste deres produktionstal op, så de ser bedre ud i statistikken.

I mange år har data været anvendt i reklamebranchen for at tilpasse reklamerne, så de fanger den præcise målgruppe, men data er også vores kollektive hukommelse. Vi kan bare ikke altid stole på data eller indsamlingen af dem.

Data Empire er en spændende omend noget foruroligende bog der også berører, hvad der kan ske, når myndigheder har adgang til overvågning og dataindsamling. Det er på tide, at vi beslutter, hvor grænserne for dataindsamling skal gå.

Data Empire

How Information Shape Human History

Roopika Risam

489 sider

torva

Udgivet: 2026

Birte Strandby