Rune Skyum-Nielsen har brugt små ti år på at finde den mytiske leder af vindmøllekollektivet Tvind – Amdi. Det første bind starter Skyum-Nielsen nærmest fra slægtens start, og især faren (Verner Amdi Petersen) har en hovedrolle i begyndelsen af bogen, men fokus skifter til Mogens Amdi Petersen omkring dennes teenageår. Amdi begynder med oprør og uforskammethed efter ’gymnasiet’, men han gør ikke meget oprør mod faren der har skaffet lære- og uddannelsesplads. Amdi vil lave revolution og deltager i påskemarchen, han vil bo i et kollektiv for at få bedre levestandard uden at skulle giftes, han væmmes næsten ved kernefamilien (folk med børn). I kollektiv-tiden bliver der mere anti-autoritet og kulten Tvind tager langsomt form: Amdi får andre til at betale for en ejendom, overskrider grænser og bliver i stigende grad beskrevet som en karismatisk leder (i stil med andre kult-ledere).
I andet bind bliver Tvind beskrevet som mere og mere kontrollerende, med mere underslæb, flere ofre og en mere flosset moral. De ultravenstreorienterede vinde blæser i 70’erne og Tvind kommer i PETs søgelys på grund af et forsøg på at sende en duplikator til Fidel Castro. Der er også en forbindelse til Kommunistisk arbejdskreds (KAK og indirekte til Blekingegadebanden). Tvinds tætte relation til Zimbabwes Robert Mugabe optræder også af flere omgange. Selskabskonstruktionen breder sig ud og bliver mere kompleks. Hykleriet bliver vildere: hippierne der vil lave revolution og flå institutionerne fra hinanden, har i forbindelse med ’den rejsende højskole’ brug for dansk diplomati 214 gange i årene fra 1981-1985. Med rederiet lykkedes Tvind med velfærdssvindel hvor de bliver betalt for at håndtere besværede unge, men de passer ikke på de unge, der bliver sendt til søs og følgerne er tyverier og ødelæggelse.
Mens Tvind bliver beskrevet som mere og mere ekstremt, bliver fraværet af Amdis forklaringer mere og mere tydelig. Selvom Skyum-Nielsen har gjort sit yderste for at få kontakt. Begge bøger er velskrevne og grundige. Første bogs fokus på faren Verner Amdi Petersen, virker som forfatterens forsøg på, på freudiansk vis at forklare Amdis adfærd, men det virker ikke overbevisende. Man får indtrykket af at Amdi altid var anderledes, og den strenge kultleder ligger tæt op af hans egentlige personlighed, samvittighedsfuldhed var aldrig et karaktertræk. Hans tyranni forværres med magten – jo mere han får lov til uden modstand, jo mere grænseoverskridende bliver han.
Begge bøger er velskrevne og grundige. Første bogs fokus på faderen Verner Amdi Petersen virker som forfatterens forsøg på, på freudiansk vis at forklare Amdis adfærd, men det virker ikke overbevisende. Man får indtrykket af, at Amdi altid var anderledes, og at den strenge kultleder ligger tæt op af hans egentlige personlighed, samvittighedsfuldhed var aldrig et karaktertræk. Hans tyranni forværres med magten – jo mere han får lov til uden modstand, jo mere grænseoverskridende bliver han.
I begge bøger bliver den kronologiske gennemgang blandet med Skyum-Nielsens egen efterforskning og forsøg på at få kontakt, især i anden bog er næsten hvert andet kapitel om Skyum-Nielsens jagt på Amdi. Selvom det er interessant, virker oplysningerne om Tvind mere løst funderede i disse passager, end i de andre kapitler for eksempel antydes der forbindelser til det berygtede Sinaloakartel i Mexico og en fortsat tvivlsom moral i Tvinds velgørenhedsprojekt: UFF-Humana.
Det er imponerende arbejde både at få beskrevet Tvind og Amdi i den grad som Skyum-Nielsen gør, men også selve Tvind-imperiet, om end på den foruroligende måde. De knap 850 sider er letlæste og en anbefaling værd.
Hvis man gerne vil læse en førstehåndskilde fra skibet Odysseus, kan Henny Pliths beretning anbefales.
Amdi bliver til & Amdi forsvinder
Rune Skyum-Nielsens to-binds værk (samlet ca. 850 sider) om Mogens Amdi Petersen
370/480 sider
Udgivet i 2022 og 2026
Politikens Forlag
Freja G. Østergaard
