Telegrafist Henny Plihts beretning om ansættelse som telegrafist for Den Rejsende Højskole

Beretningen er i august 1978 sendt til Radiotelegrafistforeningen af 1917, Havnegade 55, 1058 København K.

VEDR. JOB SOM TELEGRAFIST FOR DEN REJSENDE HØJSKOLE

Grundet den dårlige information, jeg selv fik før påmønstring M/S Odysseus 10/5-78 i Aqaba, har jeg forsøgt at samle et nogenlunde dækkende materiale til brug for kollegaer, som påtænker at tage jobbet for en periode (normalt 2 år). Jeg har forsøgt at lægge vægt på de væsentlige forskelle fra almindelige skibe i handelsflåden, samt belyse ved eksempler fra den pågældende rejse Sydafrika 78. Jeg vil dog anbefale, at man før endelig bekræftelse om tjeneste, selv ser skibet og evt. arbejder med, således at man kan danne sig et selvstændigt indtryk af forholdene.

M/S Odysseus er af skibstilsynet godkendt til sejlads Europa og Afrikas kyster indenfor 50 sømil. Skibet er på nuværende tidspunkt ikke godkendt til det påtænkte “golfkursus”, men forventes at blive det efter dokophold i september.

Skibet er bygget 1950 og har et gross tonnage på 675 tons, farten er ca. 5 knob.

Skibet er godkendt til 51 passagerer, herudover mønstrer 3 elever som ubefarne matroser/under 1 år. Der er således 50 elever og 4 lærere ombord. Besætningen består af kaptajn, overstyrmand, 1.styrmand, telegrafist, maskinchef, 1.mester, 2.mester, 1 assistent, 3 erfarne matroser samt de omtalte 3 mønstrede elever som ubefarne matroser.

Der er lille enkeltkammer til kaptajn, telegrafist (køje, fast bænk, vask og skab, ca 2,5 m2 gulvplads), maskinchef og 1.mester ovr dæk, samt under dæk for overstyrmand og 1.styrmand. Øvrige er fordelt på 2-3 og 4 mandskamre, de fleste under dæk, hvor der ikke er mulighed for udluftning. Der forefindes ikke aircondition, men et luftsystem, som er ret utilstrækkeligt på varmen. Fleremandskamrene er trange, de har tidligere været beregnet til færre, men der er af skolen indbygget etagekøjer. Flere madrasser ødelagt (snavset/rådden) af at have ligget på dækket i længere perioder.

Ferskvandskapacitet: ca 35 tons. Der skal på de længste søstrækninger spares meget på ferskvandet, for at dette kan slå til.

Kølekapacitet er ca. 8 m3 kølerum ved kabys samt et alm. køkkenkøleskab anbragt i lobby. Dette er kun nok til opbevaring af de lettest fordærvelige madvarer og i begrænset mængde.

Frysekapacitet: NIL.

Kabyssens inventar består af bord med 2 vaske (koldtvandshaner), el-komfur med 4 kogeplader, el-ovn med 2 rum, 2 petroleumsblus (til brug under strømafbrydelse, 1 arbejdsbord, 1 sidebord, 1 defekt temaskine. Alt spiceservice er af plastic.

Storesrum til proviant forefindes ikke. Grøntsager og frugt opbevares på stillads i sidegangen, max. holdbar 1 uge i varmen. Tørproviant opbevares i aspirantmesse under dæk. Dette rum benyttes også til møde samt opbevaring af duplikator og snavset tøj, kasseret og efterladt af tidligere elever.

Toilet og bad: 4 badeværelser, 5 brugbare toiletter, 2 permanent defekte toiletter. Under de længere perioder på søen kan badeværelserne ikke benyttes p.g. den lille ferskvandsbeholdning. Vask foregår på agterdækket med saltvandsspuleslangen. Under længere ophold ved land er maskinen stoppet, følgeligt nul sanitærvand. Ferskvand kan håndpumpes til 750 l tank.

Fællesrum: forholdsvis stor fællesmesse med 4 faste borde og faste vægbænke. Tidligere salon med faste vægbænke og et plankebord, anvendes til gruppemøder. Aspirantmesse (under dæk) 1 fast bord samt 2 faste vægbænke. Lobby med trappeopgang i midten, anvendes til opbevaring af redningsveste. Vasketøj fra den sparsomme tørreplads på dæk, henlægges også her. Grundet almindeligt herskende ide om fælleseje, “fjernes’ det ofte, før ejermanden selv har hentet det.

Radiostation: I meget lille rum (ca. 2 m2 gulvplads) er installeret Elektromekano 1250 station. Modtageren er p.g. den knebne plads anbragt i ca. 1,40 m højde, hvilket gør det umuligt at betjene siddende og samtidig med sendere. Udstyret var nyt ved installationen i foråret 1977, men da maskinen altid er afbrudt i de lange perioder under land (ca. 2 mdr.), har det ikke fået den nødvendige stand-by forsyning, som anlægget er beregnet på a.h.t. krystalovne. Modtageren ligger undertiden 0,5 kHz over en på syntheziseren indstillede frq. Det bør bemærkes, at modtageren er langt mere svag end normalt for denne ellers udmærkede type, samt at senderens bærebølge inducerer stærkt på samme. Grundet den mangelfulde værktøjsbeholdning, er det vanskeligt at foretage nogen form for reparation ombord. Hvorvidt et supplement af værktøjskassens indhold ville hjælpe, er tvivlsomt, da “lånt” værktøj sjældent leveres tilbage.

Dækket over radiostation er utæt, vand drypper ofte ned på udstyret, og de indvendige kobberantenner irrer. Radiostationen er beliggende bag broen, hvilket er 2 dæk over telegrafistens kammer. Driften er ikke underlagt Dannebrog Elektronik, afregningen foregår via Tvind til P & T. Kontorartiklerne er yderst mangelfulde. Der findes 2 brugbare samt en del defekte skrivemaskiner til fællesbrug. Radioarbejdet i sig selv er ret begrænset i sammenligning med skibe i handelsflåden.

Broen: Manuel styring, 2 radarer, 1 ekkolod, nil pejleapparat. På Sydafrika 78 var ved afgang Aqaba 1 radar samt ekkolod ude af funktion, undervejs brød også sidste radar sammen, man var således uden hjælp af de i “Golfkurset” omtalte “tip-top moderne nautiske hjælpemidler”. Ydermere svigtede hovedsender S1250 exciter unit totalt efter afgang Djibouti. Så hvorvidt sejladsen til Dar es Salaam ikke var et “vovestykke”, er op til den enkelte at dømme.

Kost: Kostpengebudget fastsættes før afrejsen af holdets elever. Da kursusafgiften afhænger heraf, forsøges det selvsagt sat så lavt som muligt. På Sydafrika 78 var kostpenge ombord 6 kr pr. dag. Provianten indkøbes i de anløbne havne af eleverne uden hjælp af agent og skibshandler. Grundet den dårlige proviantopbevaringskapacitet var der kun grøntsager og frugt til første uge efter afgang Aqaba. På strækningen Djibouti 1//5 til Dar es Salaam 3/6 var provianten således begrænset til ris, løg, majsmel, lille antal dåseærter, kartofler til den første tid, ost, lidt dåsekød samt sigtebrød bagt ombord. Der var ikke provianteret olie nok til evt. stegning. Trods flere forsøg lykkedes det ikke at fange fisk. Kartofler og ris blev kogt i saltvand for at spare ferskvand, ligeledes blev opvask som regel også klaret med saltvand. Kosten bestod fortrinsvis af ris, kartofler og brød, meget lidt protein (dåsekød i lille mængde ca. 1 gang om ugen). Al stegning foregik med olie, og der fandtes således ikke smør/margarine ombord. Mælkepulver var indkøbt, men kun til bagning og madlavning. Vitaminbehovet var vanskeligt at dække, da der end ikke fandtes citroner efter en uge på søen. Kort efter afgang Aqaba led mange af en kraftig maveforgiftning. For pigernes vedkommende gjaldt det næsten for alle, at menstruationen udeblev ofte flere perioder. Det er af min læge bekræftet, at dette skyldes den dårlige kost. Ligeledes har jeg, grundet kosten, pådraget mig en svær mavekatar.

Forplejning: Der udleveres ikke køjetøj og håndklæder ombord. Nogle af besætningsmedlemmerne har et sæt, deltagerne benytter soveposer under hele turen (4 mdr.). Vask af køjetøj vanskeligt, da der ikke findes vaskemaskine, og plads til kogning i kabys begrænset, da de fleste gryder og varmeplader konstant optaget.

Der findes intet almindeligt hovmestersalg ombord (således intet salg af øl, spiritus, cigaretter etc.). Tandpasta, sæbe etc. indkøbes af holdet til fællesbrug. Det kan bemærkes, at bl.a. hårshampo og toiletpapir slap op på halvvejen.

Administrationen m.m: Besætningsmedlemmer, elever og lærere ventes at deltage på lige fod i alt arbejdet. Der er en opdeling i 4 grupper á 16 (blev ændret til flere ulige grupper på Sydafrika 78), som inden for gruppen skal arrangere arbejdsfordeling.

Tilberedning af fælles aftensmad går på skift i grupperne, evt. øvrige måltider forberedes inden for hver enkelt gruppe uden fast plads. Eleverne deltager i maskin- og brovagt.

Beslutning om rejserute m.m. tages ved fællesmøder (alle). Det skal her bemærkes, at kaptajnen kun har ret til at ændre, såfremt det gælder sikkerhed.

Medicinskabet administreres ikke som på skibe i handelsflåden af overstyrmanden, men derimod 2-3 elever uden fast konsultationstid. Ved en kraftig maveinfektion kort efter påmønstring, var det mig næsten umuligt at få udleveret den nødvendige medicin til behandlingen. Som nævnt arbejdes der ikke med agent i havnene. En af grupperne “havneudvalget” skal sørge for div. vedr. havneanløb, herunder div. lister, havnemyndigheder (får serveret te af plastickopper) og bunkring. Alt skal betales kontant, da pengene er fordelt som rejsechecks og kontanter hos de enkelte elever, giver det et kæmpemæssigt og unødvendigt arbejde at få indkasseret det nødvendige eksempelvis betaling af bunkerolie.

Rengøring: Kun få rengøringsremedier, såsom koste spande etc. Spandene næsten konstant optaget til iblødsætning af tøj. Forholdene vil selvfølgelig være forskellige fra hold til hold, men det bør nævnes, at det i hvert fald på Sydafrika 78 var særdeles vanskeligt at holde system i rengøringen. Som eksempel kan nævnes, at sundhedsmyndighederne i Mombasa ikke ville give tilladelse til landgang, før skibet var ordentlig rengjort, og alle under opsyn havde taget 8 tetracyclin kapsler. Kakerlakker trivedes i store mængder i kabyssen, og skibet var heller ikke rottefri.

Rejse i land: Såvidt muligt, vagtfordelingen ombord taget i betragtning, rejser besætningsmedlemmerne med på en del af turen i land. Transport baseret på gratis lifts, der er afsat et yderst sparsomt beløb til offentlig transport (bla. tog 3. kl. Dar es Salaam til Kapiri Mhousi Zambia). Overnatninger forventes at være gratis hos private, men selv opsøger. Sydafrika 78 var samlet rejseperiode ca. 2 mdr. Budgettet havde afsat 2 overnatninger á 10 kr, kost pr. dag 8 kr plus div. til transport, kommunikation, evt. læge m.m., i alt ca. 800 kr pr. person for hele rejseperioden i land. Budgettet blev langt fra overholdt, hvilket også må anses for næsten umuligt, medmindre man kan forvente adskillige gratis måltider hos folk, man overnatter hos. Prisniveauet i de fleste afrikanske lande ligger langt fra lavt, og madforsyningerne er ofte mangelfulde.

Rejseruten var Tanzania, Zambia, Botswana, Sydafrika, Swaziland, Mozambique og retur til Dar es Salaam, hvor skibet lå for anker fra 3/6 til 2/8. Jeg selv deltog grundet radioreparation kun på strækningen Manzini Swaziland til Maputo Mozambique samt en uges besøg i en af Tanzania Ujamaa landsbyer. Det er dog mit indtryk, at kortere rejserute og mindre undersøgelsesområde ville gøre rejsen mere udbytterig. Ujamaa landsbyen, hvor der var tid til at lære befolkningen nærmere at kende, var en god oplevelse.

Man bør medbringe vaskbar sovepose, da man undertiden overnatter mindre rene steder.

Mens der rejses, bliver 4-5 besætningsmedlemmer ombord på skibet for at varetage alm. vagt. Maskinen kører ikke i denne periode. Da nødgeneratoren ikke var i orden, måtte man anvende petroleumslygter til lanterner, petroleumsblus til madlavning og petromax til oplysning af messerum, øvrige rum mørkelagt. Kølerum og køleskab kunne i denne periode ikke anvendes, madindkøb kunne derfor kun foretages til een dag ad gangen.

Grundet den trange plads, er det vanskeligt at finde et “roligt” hjørne, samt i det hele taget at være alene, endsige “få lov” at være alene. Det blev f. eks. taget meget ilde op, at jeg, hvad jeg i øvrigt er vant til gennem 7 år, gik alene i land, da skibet var ankommet Dar es Salaam. Det forventes, at man hele tiden rapporterer sin færden, hvilket kan være vanskeligt at acceptere, når man er vant til forholdene på alm. handelsflådeskibe.

Jobbet er ulønnet. Den Rejsende Højskole betaler ens faste udgifter i land, samt yder nødvendige lommepenge under rejsen. Personligt fandt jeg systemet med holdpenge fordelt på nogle elever utrygt, da man undertiden skulle spørge adskillige, før man fik de nødvendige penge til mad. De få lommepenge (for eleverne private) fremkalder også et utroligt “nassesystem”, da nogle ret hurtigt får omsat beholdningen, og derefter er henvist til andres cigaretter etc. Tobaksforbruget steg i foruroligende høj grad for alle rygere, sandsynligvis p.g. den mangelfulde kost. Der var flere tilfælde af tyveri af såvel private som holdpenge på udrejsen. Jeg finder det væsentligt at gøre opmærksom på, at de 4 lærere er uden egentlig uddannelse, de har blot deltaget i tidligere rejser, og menes derfor at have en vis erfaring med at rejse på denne måde. Der foregår ikke nogen egentlig undervisning. Der findes bøger om rejsemålet samt lærebøger i det pågældende lands sprog, men ellers intet alm. skibsbibliotek, dog få pocketbøger modtaget fra andre skibe.

Grundet en depression, som uden tvivl skyldtes forholdene ombord, blev jeg sygeafmønstret Mombasa ved hjemturens start. Med Socialforvaltningens mellemkomst er det blevet arrangeret, at jeg får de lovmæssige sygedagpenge fra DRH.

Som nævnt anbefaler jeg, at man selv danner sig et indtryk af forholdene før endelig tilsagn om påmønstring. Er man vant til system og organisering, kan det være meget vanskeligt at omstille sig, men det må være op til den enkelte at dømme, hvorvidt han/hun vil kunne affinde sig med forholdene, der, som det vist fremgår, ikke har meget lighed med de vante på handelsflådens skibe.

Med venlig hilsen

Henny Plith

telegrafist 4023

 

Fotografi fra Dansk Illustreret Skibsliste 1980:

Entreprenør Kjeld Jørgensen, Svendborg, lejrskole skib

ex pilot tender, Philip & Son, Dartmouth. 1950, ombygget 1977 Thyborøn af Tvind-skolerne. 245 nrt. 659 brt. 53,52 m.oa. 9,63 m. 3,8 m.

National Gas & Oil Engine Co. 2 x 6-cyl 1280 hk. diesel-elektrisk (920 shp). 12 knob. Certifikat til 60 passagerer..