Kategori: Noveller

En række noveller om små mennesker med pinefuldt klaustrofobiske tilværelser.

Generelt er det barske noveller, som for eksempel Ravalushan (betydning opklares ved at sige ordet højt) af Mohammed Nassehu Ali der handler om begivenhederne under og efter et statskup mens det afventes, om volden kommer med det samme eller måske et par uger senere.

Alt i alt underholdende fortællinger, der i stort omfang handler om, hvordan man bedst omgås lov og ret, hvordan og hvorfor sandheden sommetider er mere besværlig at leve med end praktiske løgne.

På trods af sine indsigtsfulde og fine beskrivelser af menneskelivet er ”Tiggerpigen” imidlertid vanskelig at blive grebet af. Som læser påtager jeg mig kun rollen som beskuer, selvom jeg gerne vil identificere mig med Rose. Alice Munro skriver i en afdæmpet og rolig form, der måske er medvirkende til, at jeg føler mig tilsidesat, og mere oplever bogen som et produkt af forfatterens erfaringsverden end en rammende fortælling.

”To minutter i dommedag” er en velskreven og vedkommende novellesamling, der taler de unges sprog. Enkle noveller er dog en kende uklare. Mette Vedsø giver ikke altid svar, men belyser problemstillinger for at få læseren til selv at reflektere.

Der er mange gode tilløb, men man fornemmer ingen begejstring, lidenskab eller indføling hos forfatteren, så det bliver ved beskrivelser, der hverken er specielt interessante eller usædvanlige.

Manden bag ’Kvindestorm eller det blide oprør’ og historiske romaner om blandt andre Machiavelli er her tilbage med en samling essays om lidt af hvert, om tidens gang, sædernes forfald og livet i Provence.

Anders Bodelsens billede af udbytterne og de udnyttede er ikke en gammel mands sure vrissen. Det er et begavet og indlevende tidsbillede fuld af sort humor og den sygeste satire. Godt kommet igen.

Fælles for novellerne er, at de er stilfærdige, at de langsomt opbygger billedet af hovedpersonen og af en rolig, næsten irriterende hverdag uden meget udvikling.

Fælles for novellerne er forventningen om en basal jødisk paranoia, der trods jødernes mange år som verdens syndebuk alligevel ikke altid synes helt berettiget.