Stockholm 1897 – veninderne Fredrika og Hildur kommer uforvarende til at stå i første parket, da en mand falder – eller skubbes – ned fra Katarinahissen i Stockholm. Der er 38 meter, og manden er dræbt på stedet. Fredrika hørte manden skrige, men politiet ignorerer hendes forsøg på at vidne, og sagen bliver lynhurtigt lukket som selvmord.
Fredrika har oprettet sit eget detektivbureau under et maskulint alias. Hun ville gerne have været politimand, men den mulighed eksisterer ikke for kvinder. Hun er ikke den eneste kvinde der slås med forventninger til kvinderollen. Enkefru Laurell bruger en forkortelse som byline, når hun skriver om forbrydelser, og ikke engang hendes søn ved, at hun er skribenten.
Død mands kvinde er dels en krimi. Dels er det en beretning om et fattigt Stockholm, hvor klasser og køn er inddelt i faste grupper. Fredrikas veninde Hildur bor sammen med sin far og fem søskende. Hun kæmper en daglig kamp for at holde sammen på hjemmet, og nu er den ældste lillebror på vej ud i noget snavs. De tre damer har ambitioner og viljestyrke, men det er ikke småting, de skal slås med for at komme videre – hvadenten det er opklaring af en forbrydelse eller det handler om at sy en kjole der kan sikre ansættelse i et af byens førende modehuse.
Fredrika går videre med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet. Det viser sig, at afdøde snød og svindlede, og angiveligt har han været voldelig og muligvis skyldig i sin hustrus død. Jo mere Fredrika ser på mandens fortid, jo flere fjender synes at dukke op.
Det er en spændende roman. Et af de bedre træk er beskrivelsen af livet og uligheden i Stockholm for 125 år siden. Det er forbløffende, hvor vanskelig tilværelsen kunne være især for kvinder, og det er sært, at man har fundet sig i så megen uretfærdighed – ikke mindst når man ser på den trang til at ændre på tingene, som vores kvindelige hovedpersoner udviser. Men det er en fin oplevelse at læse om, hvordan de klarer sig.
Død mands kvinde
Stockholmsmordene
Katarina Wennstan
Oversat af Brian Christensen
363 sider
Cicero
Udgivet: 03.03.2026
Birte Strandby
