Mandag den 7. oktober 2019 er dagen, hvor denne roman foregår, og det er naturligvis i Dublin. Så er referencerne til James Joyce på plads. Men det handler ikke om Leopold Bloom, men derimod om Ruth og Pen.
Ruth er terapeut. Hun og hendes ægtefælle har været i fertilitetsbehandling. Det er indtil videre ikke gået særligt godt, og hendes ægteskab er truet. Faktisk er hendes mand mod forventning ikke vendt tilbage fra sin forretningsrejse, og måske er det dagen, hvor de beslutter sig for ikke at fortsætte ægteskabet. Ruth har i stort omfang brugt sin tid på at opbygge sin praksis, og nu er hun over fyrre
Pen er seksten og autist. Hun er forelsket i Alice og har besluttet, at det vil hun fortælle Alice i dag. Pen lever med at være anderledes. Hun forstår ikke sin omverden, og den forstår heller ikke altid hende, men Alice er en gave, og de skal mødes til en klimademonstration.
Romanen er en fortælling om de tos dag, om hvad de ønsker sig, og hvad de får. Ruth har klienter, Pen er til demonstration og til koncert, og Alice er tæt på at blive offer.
Det er fine portrætter af Ruth og Pen, den modne kvinde der vil noget med sit liv, og den usikre teenager der gerne vil elskes. Læseren følger Ruth og Pen rundt i Dublin, følger deres ensomhed selv om de begge har relationer, følelser og mennesker der betyder noget for dem. Noget forhindrer dem i at komme tæt på deres omgivelser, måske dem selv? Interessant studie af mennesker. Handlingsmæssigt knap så interessant.
Ruth & Pen
Emilie Pine
Oversat af Christa Leve Poulsen
290 sider
Vinter
Udgivet: 2026
Birte Strandby
Anmeldelse fra bogblogger: https://bogblogger.dk/?p=70651