Olga Tokarczuk modtog i 2018 Nobelprisen i litteratur som den første polske kvindelige prosaforfatter:  “a narrative imagination that with encyclopedic passion represents the crossing of boundaries as a form of life” – skrev Nobelpriskomiteen.

Bogens titel henviser til den græske empusa, et dæmonisk spøgelse der kan skifte form og som i øvrigt går efter mænd.

Om The Empusium har Olga Tokarczuk fortalt, at den skal ses som en hyldest til Thomas Manns Trolddomsbjerget. Og The Empusium indledes da også som Trolddomsbjerget med en ung mand, den ingeniørstuderende Mieczysław Wojnicz, der ankommer til et sanatorium tæt på den tysk-tjekkiske grænse. Det er i 1913 umiddelbart før Første Verdenskrig. Den unge mand har tuberkulose, og man tager venligt imod ham på Wilhelm Opitz’s Guesthouse for mænd, hvor han skal bo.

Der er flere mandlige gæster, den katolske professor Longis Lukas, socialisten August August, den tyske studerende Thilo von Hahn. På dette afsides liggende sted samles mændene hver aften for at nyde den lokale spiritus og diskutere religion, politik og yndlingsemnet – kvinder og disses natur. 

In a man, a strong will can help him to combat the temptations of madness, but women are almost entirely devoid, and thus have no weapon for the fight.

I skyggen ligger den mystiske empusium og lytter til deres samtaler, og i huset begynder der at ske mærkelige ting. Wojnicz fornemmer opmærksomheden fra det skjulte:

Young Wojnicz devoted much attention to the gaze of others, constantly checking to see if someone’s eyes were following him from around a corner, from an angle, through a window …

Og han aner, hvad opmærksomheden fra den mystiske tilstedeværelse betyder:

Just then he is overcome by a familiar sense of sadness, typical of those convinced of their own impending death.

Stemningen er som i en gotisk gyser, der er isolationen fra resten af verden, den allestedsnærværende død og Wojnicz’ bange anelser om snarlig katastrofe. Men fokusering på Wojnicz’ ikke helt stabile seksualitet og hans fars maskulinitet bringer os over i en anden genre, selvom der er suspense i flere omgange.

Spændingsopbygningen er eminent. Sproget så gennemført som hos Ann Radcliffe og venligt og udførligt beskrivende som hos Makepeace Thrackery:

‘Gemütlich,’ Wojnicz whispered to himself, pleased to have remembered a German word that he particularly liked. That word was missing from his language. Cosy? Nice?

The Empusium er en enestående læseoplevelse mere på grund af formuleringer og perspektiver end på grund af plot. Som læser kan man have en fornemmelse af, at man læser noget velkendt, men det gør man ikke!

Nothing like the incident we described here ever happened again. The war satisfied our cravings.

The Empusium

A Health Resort Horror Story

Olga Tokarczuk

Translated by Antonia Lloyd-Jones

Fitzcarraldo Editions

Udgivet: 2024

Birte Strandby