Alle hæmninger er smidt over bord og hemmeligheder er der ikke mange af i ”Habitat”, der er forfattet af Theis Ørntoft. Forfatterens nye murstensudgivelse betegnes som en autofiktiv roman. Hovedpersonen og fortællestemmen er jeg-fortæller, der beretter ud fra en virkelighed der deler betydelige snitflader med forfatteren Theis Ørntofts eget liv og virke. Hvis man kender lidt til forfatteren eller har rundet forfatterweb.dk virker afsættet troværdigt. 

Stemningen slås hurtigt an. Det er en rå fortælling Theis Ørntofts deler. Fra første færd møder vi en jeg-fortæller der kæmper med sig selv, ensomhed og pornoafhængighed. Hans intellektet og de mange tanker der ikke kan tæmmes, er dæmonen fra først til sidst. Det er smertefuldt for den unge jeg-person, og det er så levende skildret, at det også er ganske ubehageligt blot at betragte på sidelinjen som læser. 

I begyndelsen var jeg udfordret i forhold til at få styr på romanens fragmenterede fortællestil. Dels følger vi jeg-personens tilværelse i almindelighed, og dels får vi indblik i hans refleksioner om samfundet, livets store spørgsmål og tidens aktuelle tematikker. Derved får ”Habitat” i store dele karakter af noget essayistisk. Læseren skal påberegne at holde tungen lige i munden for efterfølgende at kunne læne sig tilbage, når ”Habitat” også kører i cirkel med visse emner. Sidstnævnte kan imidlertid have sin naturlige begrundelse i at jeg-fortælleren netop har dén oplevelse, at livet byder på gentagelser. Han virker til at savne evne, overskud og fremdrift til at bringe udvikling ind i sit liv. Jeg-fortælleren sammenligner sig gerne med andre på sin egen alder og føler ikke at han er kommet lige så langt fx i forhold til at stifte familie og flytte i større bolig. 

I baggrunden af jeg-fortællerens liv lurer de mørke skygger og dårlige kræfter. De kommer symbolsk til udtryk i rotter, der har invaderet hans hus på Møn. Huset er købt som et roligt skrively og et helle væk fra storbyen, men det er så faldefærdigt at han må bruge sin tid på at udbedre diverse skader. Han har tydeligvis også et vist talent for at være praktisk og oplever at den slags gør ham godt. 

Måske gemmer der sig en central pointe her?! Jeg-fortælleren betragter sig selv som intellektuel, tænker og forfatter, men i praksis er det forbandet vanskeligt og også hårdt for ham at gå ind i den arbejdsproces. Til gengæld får han ro i hovedet af at arbejde med helt enkle praktiske opgaver, men det er ikke sådan han ser sig selv.   

Gradvist får læseren indblik i jeg-fortællerens familiebaggrund og hændelser i fortiden, som kan forklare hans sind. Han er martret af angst, eksistentiel smerte, evig søgen, brug af stoffer og beroligende piller. Midt i al den traume og tristesse findes kærligheden i form af Josefine. Det er yderst begrænset hvad, vi får at vide om hende. Hun må være særlig med sin rummelighed, støtte og empati. Jeg sidder nysgerrig tilbage og vil gerne have større indblik i recepten på deres tosomhed. 

I ”Habitat” er vinklen individorienteret. Det bliver næsten lidt kvalmende at tygge sig gennem 600 sider med dét fokus. Samtidig overvejer jeg, om ikke jeg-fortællerens udfordringer ville reduceres markant med et mere fællesskabende fokus i tilværelsen?! Det kan være sundt at flytte fokus væk fra en selv og gøre noget for andre såsom venner, kolleger, familiemedlemmer, frivilligt arbejde etc. Pudsigt nok aner man, at jeg-fortælleren virker glad når han mindes sin tid på højskole, som netop er fællesskabsorienteret. Flere gange tog jeg mig i at blive irriteret på jeg-fortælleren over hans dårlige evne til at planlægge og disponere sin tid. Det er uhyre trist at følge med i hvordan, han tilsidesætter sit mentale helbred trods det at hans far er læge og gerne vil støtte ham. 

Theis Ørntoft blotter mange typiske tematikker blandt yngre mænd, når han b.la. fortæller om ensomhed, angst og pornoafhængighed. Den måde han gør det på er rå, upoleret og meget direkte. Det hele er garneret med filosofiske tanker og samfundskritiske kommentarer. ”Habitat” er en som helhed en yderst interessant og læseværdig murstensroman, der med fordel kunne være skåret lidt skarpere. For læsere af ny samtidslitteratur giver den samtidig mulighed for at få indblik i arbejdet med ”Jordisk”. 

Habitat

Forfatter: Theis Ørntoft

Forlag: Grønningen1

456 sider. Hæftet

Udgivelsesdato: Den 14. maj 2025

Anmelder: Nønne Lønne Votborg