Kaosaben er flere ting. Dels en slags kærlighedsroman, og dels er det en dystopi, måske endda en klimadystopi. Historiens baggrund er et sammenbrud i samfundet, og det sammenbrud hænger sammen med klimaet, men er forårsaget af en klimaaktivist, ikke af klimaet.
Det begynder godt med en lille intrigerende optakt. Maria stirrer betaget på et par alt for dyre støvler, og en tiltrækkende mand tilbyder at købe dem til hende. Siden forlader han hende, fogeden tager hendes ting, og hun har ingen steder at bo. Det er sådan, hun møder Jonathan og hans bedstefar. Hans bedstefar sidder i kørestol i et stort, gammelt hus og har behov for hjælp. Maria tilbyder sig som hjemmehjælp, og forelsker sig i Jonathan der er 20 år yngre end hende.
Jonathan har sine egne dæmoner at slås med, og han tror ikke længere på, at jorden kan reddes fra klimakatastrofen, men forelskelsen er gengældt, og det er også noget af det mere opmuntrende i perioden efter samfundets kollaps og frem til parret finder vej til Neo Eden, det nye paradis – og det opgør der finder sted, da man opdager, at Neo Eden ikke er det, man forventede.
Kaosaben har mange kvaliteter. Dels er optakten til klimakollapset fascinerende. Marias historie er usædvanlig og fin nok, men tilsyneladende er forfatteren blevet uvenner ikke bare med den forrige kæreste, men hvad der er værre – også med korrekturlæseren, og der er nogle vildt generende fejl af den type der får gamle sprognørder til at tabe både fatning og koncentration, såsom ‘knuger sit ansigt’, ‘hvis Jonathan skal lykkedes’, ‘Direktøren hang sin blazer’.
Kaosaben
Af Maria Norup i samarbejde med Benjamin Lamberth
273 sider
Byens Forlag
Udgivet: Juli 2025
Birte Strandby
