Tre historikere og en arkæolog leverer en bog, der fortæller om kriges omkostninger for soldaterne og civilbefolkningen. Altså ikke om slagenes gang og hærførernes taktik.

Den foregår i det meste af 1600-tallet, som er kaldt jernårhundredet og krisernes tidsalder – præget af religiøse, sociale, politiske, økonomiske, demografiske, kriser og opbrud. Dommedag lurede med sine mange krige samtidig med, at dødelige sygdomme hærgede.

Skribenterne har taget udgangspunkt, i 30-årskrigen, kejserkrigen, Torstenssonfejden og Karl Gustav-krigene. Under den faldt i 1657 fæstningen Frederiksodde (nuværende Fredericia) og året efter føres de svenske tropper over de isfyldte bælter for at belejre København.

Fra de år, bogen omhandler, er der mange skriftlige kilder, som de fire forfattere udnytter storartet. Og med klædelig akademisk forsigtighed over for at træffe overdrevne konklusioner.

Vi får et indblik i soldaternes liv og vilkår. De har koner og børn med, de har ikke egentlige uniformer. Frem for alt skal de selv sørge for bespisningen – og det fører til gruopvækkende tilstande for præster og bønder. Hæren skal leve af det område, hvor den befinder sig. Uanset om det var i fjendeland eller i allieret territorium.

Soldaterne har som udgangspunkt forud mod af plyndre, men det ser de stort på og det gør deres hærførere også. Der et eksempler på, at præster og bønder betaler beskyttelsespenge mod ran – og så alligevel bliver ribbet for alt – som i alt – gård, husdyr, penge og helt ned til kun at stå i en skjorte.

Der er flere eksempler på at landsbyer ligger øde hen – og nedbrændte. Der sendes mange bønskrifter om hjælp fra Kong Frederik III, men kun med et ringe resultat. Alligevel kommer der igen liv i landsbyerne igen. Omend det går langsomt.

Fra kongemagtens side betragtes alle genvordighederne som Guds straf for menneskenes syndige liv. Der indføres faste dage, hvor præsterne skal samle menigheden til inderlige bønner om nåde fra Herren. Der er forbud mod al morskab og festligheder i disse bønne-dage.

Det meste af bogen foregår i det sydøstlige Jylland, som blev hårdt ramt. Beliggenheden ved Hærvejen og Lillebælt betød at de fleste fjender passerede området både nordpå og østpå.

Kaos

Krige og overlevelse i 1600-tallet

Forfattere: Vibeke Kaiser-Hansen, Esben Klinker Hansen, Michael Nobel Hviid og Rasmus Skovgaard Jakobsen

255 sider, ill.

Udkom august 2026

Nord Academic (en del af Gads Forlag)

Anmelder Bjarne Gregersen